Nu er det tilladt at løbe på gangene

»Husk nu at løbe – og så hurtigt, du kan.«

Det er nye tider på Tovshøjskolen i Brabrand, og viceskoleleder

Thomas Christian Trønnings opfordring til en elev er udtryk for, at folkeskolereformen har tvunget mange skoler til at tænke helt nye tanker.

»Vi har gennem generationer forsøgt at håndhæve en helt naturstridig regel om, at især de mindste ikke måtte løbe på gangene. Nu spøger vi med, at eleverne kan få skældud, hvis de ikke løber,« fortæller han

45 minutters bevægelse

Folkeskolereformens krav om minimum 45 minutters daglig bevægelse har resulteret i en løbegang på Tovshøj-skolen.

En rød skillelinje midt på gangen i afdelingen for 0-4 kl. markerer, hvor der må gås, og hvor eleverne skal løbe. Og eleverne er ifølge viceskolelederen glade for banen.

»Eleverne løber mere frit, og de behøver heller ikke være bange for at møde en lærer, som siger, det må de ikke,« fortæller han.

Energibrænder

»Løbebanen er også god at have, hvis det regner, og nogen lige har brug for at brænde noget energi af i undervisningen. Så tager vi dem ud og spørger, om de kan klare ruten på et minut. Det har jeg lige haft et par førsteklasser til. Det stimulerer desuden deres konkurrencegen,« fortæller viceskolelederen og understreger, at eleverne stadig har idræt og svømmeundervisning, ligesom hallen stilles til rådighed for bold-spil og andre aktiviteter i elevernes 40 min. lange spisepause.

For fremover at løse opgaven med mere bevægelse i undervisningen er skolen i øjeblikket ved at uddanne fire bevægelsesvejledere.

»Som heldagsskole har vi nogle gode lange skoledage, så ligesom man har læsebånd, indlægger vi et 20 min. bevægelsesbånd, når eleverne har haft deres første fire lektioner. Efter sådan et intensivt læringspas er det rigtig godt at få pulsen op for at stimulere langtidshukommelsen,« fortæller Thomas Christian Trønning

Også Skæring Skole har indlagt bevægelsespauser i den forlængede skoledag.

»Vi laver nogle brainbrakes, hvor eleverne med en app på deres mobiltelefon skal følge en rute på skolens område og løse nogle opgaver, f.eks. matematik eller historie. På den måde får de rørt sig lidt, og ikke mindst får de lidt frisk luft,« fortæller lærer Esben Lund Hokland.

Skolen har i et par år tilbudt morgenløb for 7.-9. klasse med efterfølgende morgenmad i kantinen, og erfaringen herfra er, at det ikke kører af sig selv og kræver flere voksne til stede.

»De ressourcer, vi har, går til kontrol af, at eleverne løber de kilometer, og at vi får organiseret at få låst op og låst til omklædningsrummene. Vi har en del elever, som løber, og en del, som går, og så er der nogle, som slet ikke er klædt om, så vi har et problem der,« erkender han.

Gensidig inspiration

Ifølge Esben Lund Hokland bliver der i øjeblikket eksperimenteret meget rundt omkring på skolerne, og han mener, at alle må lære af hinanden.

»Derfor er det vigtigt, at vi udveksler erfaringer og deler viden, så vi kan inspirere hinanden,« siger han.

Rundhøjskolen har i flere år haft en idrætsprofil, og undervisningen er også fuld af fysisk aktivitet.

»Vi har både idrætstimer og bevægelse i faget, hvor det er så integreret, at børnene nogle gange glemmer, at de løber rundt og bevæger sig. Eleverne kan også få sved på panden i dansk, og vi har nærmest også en regel om, at vi skal løbe på gangene i frikvartererne,« siger idrætslærer Allan Frederiksen.

Han mener, at aktiviteterne giver børnene en varieret og mere spændende skoledag. Til gengæld er den indlæringsmæssige gevinst svær at dokumentere.

»Resultatet er svært at måle i dagligdagen, men undersøgelser har vist, at det giver et stort udbytte, og at læring og fysisk aktivitet går hånd i hånd. Vi har i hvert fald gode erfaringer med glade børn, som har god energi,« fastslår han.

I budgetforlig 2014 er der afsat en pulje på 7 mio. kr. i perioden 2014-16 til understøttelse af folkeskolereformens krav til 45 minutters daglig motion og bevægelse. Aarhus Kommunes børne- og ungeafdeling har nedsat en gruppe, som skal udarbejde inspirationsmateriale og sikre kompetenceudvikling af lærere og pædagoger.

Forskellige løsninger

»Skolerne i Aarhus er i fuld gang, og vi oplever mange forskellige måder at få motion og bevægelse ind i skoledagen. Nogle har valgt at koncentrere sig om at få bevægelse ind i dansk og matematik. Andre skoler kører med bevægelsesbånd i løbet af skoledagen,« fortæller sundhedskonsulent Katrine Lindgaard fra Aarhus Kommune.

»Skolerne tænker både bevægelse inde og ude, derfor ændres de fysiske rammer for bevægelse sig også. I Aarhus Kommune understøtter vi implementeringen af de 45 min. bevægelse med kurser og materialer, der bl.a. giver inspiration til at tænke mere bevægelse ind i fagene.«