På 14 skoler lader fordybelsen vente på sig

14 skoler i Aarhus Kommune er endnu ikke på plads med de personalefaciliteter, som folkeskolereformen kræver.

Artiklens øverste billede
»Nogle har haft en forventning om, at noget stod færdigt, og hvis man har en forventning om det, og det ikke er tilfældet, får man en eller anden form for frustration i det øjeblik, man møder ind,« siger Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening.

Da eleverne og lærerne mandag mødte ind til et nyt skoleår, var det med udsigt til at skulle tilbringe væsentligt mere tid på deres skole, end de er vant til.

Særligt lærernes øgede tilstedeværelse på skolen stiller nye krav til de fysiske rammer: Der skal nemlig indrettes arbejdspladser til lærerne.

14 skoler har mangler

Men en del aarhusianske skoler er endnu ikke færdige med at installere de nye arbejdspladser. I alt har 14 skoler meddelt Aarhus Kommune, at de stadig har mangler.

»Det er helt forventeligt, at ikke alle skoler er klar. Vi synes, at det ser lovende ud, og de fleste er ved at være i mål med fordybelsespladserne,« siger Lene Vestervang Olsen, projektleder på programmet Rum til Leg og Læring i Aarhus Kommune.

Fordybelsespladserne er de pladser, hvor lærerne kan sidde og forberede sig i mere end to timer ad gangen. Disse pladser skal følge Arbejdstilsynets bekendtgørelse for faste arbejdspladsers indretning – her er der bl.a. krav om, at arbejdsborde og stole skal kunne indstilles.

De fleste klar i efteråret

Aarhus Kommune anbefaler, at der skal være en fordybelsesplads for hver fjerde lærer, der er ansat.

De steder, hvor man har været tydelig om, hvilken proces man er i og har sagt, at man ikke er helt klar, er tilfredsheden størst.

Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening

Derudover skal der være arbejdspladser, som lærerne kan arbejde ved under to timer ad gangen.

Der er stor forskel på omfanget af mangler på de 14 skoler. På to skoler vil der gå omkring tre måneder eller mere, inden personalefaciliteterne er klar til, at lærerne kan befinde sig på skolen 35 timer om ugen, som en fuldtidsansat lærer i Aarhus Kommune som udgangspunkt skal. Det drejer sig om Bavnehøj Skole og Skovvangskolen.

De resterende 12 skoler vil være klar senest ved udgangen af oktober. De fleste af disse skoler mangler blot at få leveret nye arbejdsborde, skabe eller sofaer. På mange af skolerne er der indgået en lokal aftale om, hvad manglerne har af betydning for lærernes tilstedeværelse på skolen.

Århus Lærerforening har ikke et fuldstændigt overblik over, hvor mange af lærerne der endnu ikke kan forberede sig på skolen, men oplyser, at skolernes nye personalefaciliteter får en blandet modtagelse.

»Det er et meget broget billede. Jeg tror, at forudsigelighed og inddragelse er to helt afgørende ord i den her sammenhæng. De steder, hvor man har været tydelig om, hvilken proces man er i og har sagt, at man ikke er helt klar, er tilfredsheden størst. Nogle har haft en forventning om, at noget stod færdigt, og hvis man har en forventning om det, og det ikke er tilfældet, får man en eller anden form for frustration i det øjeblik, man møder ind,« siger Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.