Kendt imam underviser på Lykkeskolen

Radwan Mansour, en fremtrædende skikkelse i Arabisk Kulturforening, er ansat på den muslimske friskole. Han er meget moderat og passer godt til skolen, siger skoleleder Ahmad Moussa.

Artiklens øverste billede
Ahmad Moussa er rektor på Lykkeskolen, som Ahmed Akkari langer ud efter i sin nye bog. Foto: Charlotte de la Fuente

Det passer ikke, når Ahmed Akkari i sin nye bog, ”Min afsked med islamismen”, skriver, at Lykkeskolen i Brabrand fungerer som en udklækningscentral for danskfjendtlige og stærkt konservative muslimer.

Det understreger Ahmad Moussa, der har ledet skolen siden 1990’erne.

Ahmed Akkari hævder, at skolen, der er stiftet af Arabisk Kulturforening (AKF) i 1992, og som tidligere har ladet foreningen benytte et kælderlokale under skolen som bederum, var styret af »islamisternes verdensbillede« med forbud mod bl.a. musik og tegning af mennesker i henhold til sharialoven, da han underviste der frem til 2001. Og han påstår, at alt stadig er ved det gamle.

Personer fra AKF’s bestyrelse sidder i skolebestyrelsen på Lykkeskolen, og Radwan Mansour, imam i AKF, der er en aktiv del af arbejdet for at skabe en stormoské i Aarhus, underviser Lykkeskolens børn i Koranen.

Men det »vugge til grav-system«, Ahmed Akkari skriver om i sin bog, hvor børn fra de helt små klasser indoktrineres til streng islam, findes ikke, understreger Ahmad Moussa.

Der var aldrig en moské i kælderen under skolen, som Akkari skriver, men et bederum til børnenes forældre. Skolens børn kom der ikke, og det passer heller ikke, når Akkari hævder, at skolen ansætter lærere på baggrund af kendskab til Koranen og ikke pædagogiske og lærerfaglige kvaliteter, fastholder skolelederen.

»Det er løgn«

»Det er en løgn. Det er vores danske lærere, som opdrager børnene fra 0. til 9. klasse. Men vi har selvfølgelig arabisk sprog som modersmål, og vi har en time om ugen, hvor vi underviser i Koranen. Det er alt,« siger han.

»Til undervisningen vil vi selvfølgelig have en, som kan Koranen. Men det skal også være en, som vi er sikre på ikke misbruger Koranen til at fremføre radikale holdninger. Det er derfor, vi har ansat en (Radwan Mansour, red.), som har en meget moderat holdning, så han kan komme med de rette bud til børnene og forældrene. Han har opdraget sin egen søn til at blive politibetjent.«

Ahmad Moussa tror, at Ahmed Akkaris angreb på Lykkeskolen er et hævntogt, efter at Moussa i sin tid fyrede Akkari for at være for ekstrem i sin tolkning af Koranen.

»Akkari havde ikke en holdning, der passede til skolen,« siger Moussa, som under Muhammed-krisen i 2006 opfordrede bl.a. Akkari til at indstille kampen mod Jyllands-Posten.

Bestyrelsespladser til AKF

Ahmad Moussa fortæller, at Radwan Mansour bl.a. hvert år tager skolens elever med på besøg i en kirke, ligesom der også inviteres grupper fra andre religioner på besøg på skolen. Og hvad angår AKF’s pladser i skolebestyrelsen, er det helt naturligt, fastholder Ahmad Moussa.

»Det står i vores vedtægter, som ligger hos Undervisningsministeriet, at foreningen, som har stiftet skolen, kan udpege to medlemmer til bestyrelsen. Sådan har det hele tiden været, og det er under kontrol,« siger han.

I Aarhus Kommune, som årligt betaler godt 6 mio. kr. for at have elever på Lykkeskolen og i skolens SFO, vil børne- og ungerådmand Bunyamin Simsek (V) nu alligevel have Ahmed Akkaris påstande om Lykkeskolen undersøgt nærmere.

»Vi holder vores tilsynsforpligtelser, og i den seneste redegørelse har det ikke givet anledning til nogen som helst bemærkninger fra Undervisningsministeriets side. Men intet tilsyn, der foregår et par gange om året, kan levere den indsigt, Akkari her leverer. Også af hensyn til skolen bør man forholde sig til påstandene,« siger han.

»Jeg er tilhænger af privatskoler som supplement til vores folkeskoler. Men i forhold til nogle af de muslimske privatskoler har jeg selv haft min skepsis om, hvorvidt de kunne levere børn og unge med udgangspunkt i danske værdi- og demokratinormer.«

Et gran af sandhed

Ifølge Ahmed Akkari var det en hård hverdag, børnene på Lykkeskolen trivedes i, da han selv underviste på skolen. I sin bog beretter han bl.a. om børn, der blev afstraffet ved at skulle stå i timer og stirre ind i en væg.

Der er et gran af sandhed i den beskrivelse, erkender Ahmad Mansour. Men heller ikke mere.

»Jeg fik engang en klage for 15 år siden, fordi en anden lærer havde set en arabisklærer sætte en elev til at stå 10 minutter op ad væggen. Den lærer fik en advarsel, og det skete aldrig igen. Han troede, at det var o.k., men det var det ikke. Sådan kan man finde historier på mange skoler. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er sket. Vi taler åbent om fejl,« siger han.

Ahmed Akkari skriver også, at passager i skolens lærebøger – bl.a. i biologi – blev fjernet, hvis de ikke passede med Koranens ord. Til det forklarer Ahmad Moussa:

»For 15 år siden var der nogle forældre, som var imod nogle nøgenbilleder i en bog, der var udleveret til danskundervisningen. Det er rigtigt, at bestyrelsen dengang valgte at give forældrene lov til at klippe billedet ud eller male det over.«

Sådan er det ikke længere, understreger Ahmad Moussa, der mener, at Ahmed Akkari misbruger historien.

»Da jeg fandt ud af det, klagede jeg til bestyrelsen. Det er ikke skolens pædagogiske linje, og det er stoppet nu. Vi har masser af bøger, masser af billeder, og vi underviser i det danske pensum,« siger han.

»Der er stadig forældre, som mener, at det er forkert med nøgenbilleder. Det er de velkomne til at mene, men skolen anfører noget andet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.