Taxakørsel af skolebørn dyrest i Aarhus

Det koster samfundet millioner, at skolebørn kan blive hentet og bragt i taxa.

Artiklens øverste billede

Hvem morgen bliver tusindvis af danske børn kørt i skole med en taxa - og når skoledagen er slut, så kommer der en taxa og kører dem hjem igen.

Men al den kørsel frem og tilbage er ikke gratis. Regningen bliver betalt af skatteyderne, og i 2012 lød den på 76,3 mio. kr. for Danmarks to største byer for 2.279 børn. Det er 33.500 kr. for hver elev, skriver Metroxpress.

Aarhus er markant dyrest med taxaregninger på i alt 39,3 mio. kr. for at køre 546 børn i skole med taxa - 71.978 kr. pr. elev. Og da udgifterne til selve skolegangen i Aarhus er 56.280 kr. for en elev, så er det billigere at gå i skole i Aarhus end at blive kørt dertil i taxa.

"Det er da mange penge på taxa. Oven i det bruger vi faktisk 14-16 mio. kr. på at køre tosprogede til andre skoler," siger børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) til Metroxpress.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen