Kommunen vil klæde læger på til at hjælpe alkoholikere

20 læger med praksis i Aarhus skal klædes på, så de i højere grad leder folk med alkoholproblemer hen til Aarhus Kommunes behandlingstilbud.

Med dette nye tiltag satser socialrådmand Thomas Medom (SF) og Helene Risager, leder af Center for Alkoholbehandling i Aarhus, på, at flere borgere vil bruge kommunens gratis tilbud i centeret, der i de seneste to år har haft et fald i antallet af behandlede borgere.

»Det er kun 15 pct. af dem, der har alvorlige alkoholproblemer, der får hjælp, og i Aarhus Kommune har vi rent faktisk et gratis tilbud, hvor man kan få alkoholbehandling, så vi satser på at få flere til at bruge alkoholbehandlingen,« siger Thomas Medom.

1,5 mio. kr. til uddannelse

Kommunen har lige fået 1,5 mio. kr. fra innovationspuljen til at uddanne 20 praktiserende læger fra aarhusianske lægehuse, der tilsammen tegner sig for omkring 32.000 patienter – svarende til ca. 10 pct. af befolkningen i Aarhus.

Konkret skal ansatte i Center for Alkoholbehandling og kommunens afdeling Folkesundhed Aarhus være til stede i lægehusene i en periode for at hjælpe med at gøre overgangen fra konsultation hos lægen til et behandlingsforløb i kommunen lettere, lægerne skal have opdateret deres viden på området, og patienterne i lægehusene skal informeres om, at der er et særligt fokus på alkoholbehandling i den toårige projektperiode frem til udgangen af 2015.

»Vi vil gerne hjælpe flere aarhusianere bedre, og der er så nogle læger, som bliver klædt på til både at se, hvad der er af tegn, og hvad man kan gøre for at hjælpe og motivere til at komme i behandling. Det er der nogle muligheder i,« siger rådmanden, der på et tidspunkt også gerne vil se på, om der kan ske forbedringer af familiebehandlingerne.

Forældede metoder

Ifølge Helene Risager har Sundhedsstyrelsen i 2010 i samarbejde med DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) lavet en vejledning til praktiserende læger om screening for alkoholproblemer. Men en undersøgelse har vist, at en stor andel af de praktiserende læger enten ikke kender eller ikke bruger retningslinjerne.

Centerlederen konstaterer således, at der stadig er læger, som tyr til nogle forældede behandlingsmetoder som antabus i stedet for at henvise dem til kommunens behandlingstilbud. Hun understreger, at flere praktiserende læger er blevet interesseret i problemstillingen.

»Vi har rigtig mange, der har oplevet problemer, og som gerne vil gøre det bedre. De er opmærksomme, men kommer også til kort indimellem,« siger Helene Risager og tilføjer, at centeret i næste måned indleder et undervisningsforløb for de 20 læger og sygeplejersker på klinikkerne.

De bliver undervist og trænet i at snakke om livsstilsforandringer og alkoholforbrug uden at blive for konfronterende. Hun konstaterer, at ca. 80 pct. af alle danskere årligt besøger deres praktiserende læge, og dermed kan de være de første fagfolk, som ser symptomer på alkoholproblemer.

»Derfor er det vigtigt, at lægen kobler symptomerne til alkohol og spørger ind til det. Det skal ske på samme måde, som når man har problemer med hjerte-kar-sygdomme og spørger ind til, hvad man spiser,« betoner centerlederen, der ikke er i tvivl om, at projektet vil kunne hjælpe flere.

Flere i højrisikoforbrug

I sidste uge konstaterede en ny sundhedsundersøgelse, “Hvordan har du det? 2013”, som CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, havde lavet, at 16 pct. af aarhusianerne har tegn på alkoholproblemer. Det er en anelse færre end i 2010 og 2006.

Til gengæld er der fra 2010 til 2013 sket et fald på 3 procentpoint – til 9 pct. – i andelen af aarhusianere, der drikker flere genstande end anbefalet ugentligt (14 for kvinder og 21 for mænd) og dermed har et såkaldt højrisikoforbrug.

Seniorforsker Finn Breinholt, der står bag undersøgelsen, fortæller, at kommunerne siger, at det er svært at lave forebyggelse på alkoholområdet, og det forklarer han med den meget frie alkoholkultur i Danmark.

Fri for pegefingre

»På andre områder har normerne udviklet sig meget. Det er okay, at det offentlige forholder sig til rygning, og når det handler om kostvaner og fysisk aktivitet, er folk også meget motiverede. Men det er mit indtryk, at alkohol stadig er lidt et tabu. Her vil man gerne være fri for løftede pegefingre og gode råd. Det er danskernes måde at hygge sig sammen på,« siger forskeren, der mener, at det handler om at forebygge alkoholskader på langt sigt.

»Hvis man overskrider genstandsgrænserne gennem mange år, er risikoen for skader væsentligt øget. Det er ikke billedet af den dybt alkoholiserede, vi skal have frem. Vi mangler et sprog, hvor vi kan tale om alkohol, uden at det bliver frelst. Vi skal ikke se afholdenhed og afvænning for os. Vi skal ikke høre om antabus i baggrunden,« siger han.