En politisk rockfather fylder tres

Han har aldrig selv villet stå på scenen. Men han har brugt en menneskealder på at kæmpe for den rytmiske musiks vilkår i landet.

Gunnar Madsen, der i dag runder 60 år, har stiftet Dansk Rock Samråd, været initiativtager til Spot Festival, Music Export Denmark (MXD) og en af hovedkræfterne bag lovgivningen om de regionale spillesteder. For at nævne blot nogle få af de mange aftryk den arbejdsomme musikforkæmper har sat.

Egentlig var det planen at følge i faderens plovspor og blive landmand.

»Når jeg kigger tilbage på erhvervet i dag, så fortryder jeg ikke, at jeg ikke blev landmand. Dengang var landbruget en stor, social arbejdsplads, og det var det, der tiltalte mig. Men jeg fandt andre måder at dyrke det på,« siger Gunnar Madsen.

Han ser mange ligheder mellem landbruget og musikken.

»En lang række faktorer skal passe sammen for at få noget til at ske. Der er samme glade energi i at producere noget sammen.«

Dengang han i 1970 som 16-årig første gang snuste til at arrangere koncerter som medlem af bestyrelsen i jazzklubben i Haderslev, var den rytmiske musik i sin vorden i Danmark.

»Landbrugets andelsfællesskabstankegang tog jeg med over i musikken. Fagets folk slog sig sammen om at være effektive,« siger Gunnar Madsen.

I 1970’erne kom han til Aarhus og blev roadie for mange af datidens store navne som Kliché, TV-2 og Shit & Chanel. I 12 år turnerede han landet rundt og slæbte udstyr, kørte tourbussen, solgte T-shirts, var manager og ringede til pressen.

»Jeg fik en grundviden om, hvad det vil sige at være et turnerende orkester, og hvad der skal til. Jeg fik det banket ind i knoglerne. Som en landstræner, der selv har været spiller,« siger Gunnar Madsen.

Ikke fin nok musik

Det var i det praktiske arbejde for musikerne, at det for alvor gik op for sønderjyden, hvilke vilkår datidens pop- og rockmusikere arbejdede under.

»Jeg husker, at jeg lavede pr for Shit & Chanel i forbindelse med orkestrets femårs fødselsdag i 1979. Men det ville Århus Onsdag ikke skrive om. Det var ikke fint nok. Det, synes jeg, var en helt absurd gammelmandsbetragtning, at noget så oplagt godt skulle afvises. Den slags oplevelser var der mange af. Hvor tit har jeg ikke hørt, at rytmisk musik, det er noget, der går over,« fortæller Gunnar Madsen.

Hans hidsighed og indignation over, at det politiske system heller ikke anerkendte rytmisk musik på lige fod med klassisk musik, førte til, at han gik ind i det politiske arbejde.

»Det her må man kunne ændre, tænkte jeg.«

Det politiske og praktiske

Fra 1979 og en årrække frem kombinerede han det politiske arbejde med det praktiske. Det udmøntede sig i nye tilskudsmuligheder for rytmiske musikere, en spillestedslovgivning, der gav støtte til såkaldte regionale spillesteder, og at man begyndte at bruge penge på at støtte musikeres udlandsturneer.

»Det er en selvfølge, at det i dag vælter frem med god musik. Og æren for det har kunstnerne selv. Men vi var nogle, der gjorde en indsats for at få tilpasset kulturpolitikken og få blåstemplet den rytmiske musik.«

Da han først gik i gang, var det svært at stoppe igen.

»Jo mere der er lykkes, des mere har der altid været at lave. Tingene skulle jo følges til dørs. Den rytmiske musik var jo nok med tiden blevet anerkendt under alle omstændigheder, men jeg tror, det har betydet noget, at vi tidligt greb fat i struben på politikerne og holdt fast. At man har været med i den skare, der har lagt presset, det kan man da godt være glad for.«

En formidler med modspil

At Gunnar Madsen aldrig selv har haft ambitioner om at være udøvende musiker, mener han, har været en fordel.

»Jeg har kunnet give et fornuftigt modspil som formidler med min egen integritet. Jeg har ikke bare valgt den vej, fordi jeg ikke selv brød i gennem. Omvendt har det været enormt inspirerende for mig at arbejde sammen med folk, der har taget en beslutning om at satse på musikken og som ved, hvad de vil kunstnerisk.«

Gunnar Madsen var i 1981 med til at stifte Dansk Rock Samråd (Rosa), der er en paraplyorganisation for en række musikforeninger og organisationer og har kontor i Aarhus.

Organisationen begyndte for 20 år siden at afholde upcoming-festivalen Spot. En nordisk musikbegivenhed, der med en enkelt undtagelse har været en fast, årlig bestanddel af branchen indtil nu.

»Spot har gjort en forskel. Vi har herhjemme ikke andet, der på samme måde promoverer vores nye, danske musiknavne. Men jeg kunne da godt ønske mig, at det var gået hurtigere.«

Lovgivningen om spillestederne tog det ham 13 år at få i gennem.

»Det går generelt for langsomt. Danmark hænger i hegnet, når det handler om at støtte et fælles gode som Spot. Vi har arbejdet virkelig hårdt i mange år på at skabe et stærkt brand, som dansk musik kan sælges ud fra, men i mellemtiden oplever vi, at andre udenlandske festivaler begynder at kopiere os.«

Gunnar Madsen taler passioneret og indtrængende. Ingen tegn på at fødselaren har planer om at indstille kampen.

»Nej, den kamp kæmper jeg stadig, og jeg tror aldrig, jeg slipper ud af den. Jeg starter ting op, jeg forlader dem ikke lige sådan.«

»Det er en branche med masser af udfordringer. Men jeg glæder mig hver dag over at se folk med høretelefoner på. Det minder mig om et stadigt stigende musikforbrug.«