»Politik er jo til tider beskidt«

Kandidat: Bünyamin Simsek (V) er med snart tre valgperioder bag sig efterhånden veteran i byrådet. Men det er første gang, at han går direkte efter borgmesterposten. Han vil gå langt for at vinde, men det skal gå ordentligt for sig.

Artiklens øverste billede
»Jeg tænker faktisk ikke i taktik. For mig er det vigtigt med tillid og personlig troværdighed,« siger Bünyamin Simsek om sig selv som politiker. Hans passion er at lave mad, bagværk og desserter. Foto: Casper Dalhoff

Det var en kollega i det hedengangne luftfartsselskab Sterling, som for alvor satte gang i Bünyamin Simseks politiske karriere.

»En dag spurgte min kollega mig: Hvorfor går du ikke ind i politik? Du har så mange meninger, og du står ved dem. Så skimmede jeg alle partiprogrammer, og derefter meldte jeg mig ind i Venstre. Venstre arbejder efter, at det enkelte individ påtager sig et ansvar for eget liv. Det kan jeg godt lide. At jeg har et ansvar for mit liv, og at jeg ikke skal forvente, at alle skal gøre alt for mig,« siger Bünyamin Simsek, som for første gang skal kæmpe om borgmesterposten i Aarhus.

Og som samtidig skal kæmpe for, at hans parti får rystet vælgertæskene fra det seneste kommunalvalg i 2009 af sig.

Dengang, da Venstres borgmesterkandidat var byrådsmedlem Gert Bjerregaard, gik Venstre tilbage fra 11 til 5 mandater i Aarhus Byråd. På trods af den kontante nedtur fastholder Bünyamin Simsek flere af temaerne fra den forrige valgkamp. Serviceniveauet for borgerne skal være ens – uanset om man bor i Malling eller i Aarhus C, konstaterer han eksempelvis.

»Sådan er det på mange områder ikke i dag. Det handler eksempelvis om kommunens klubtilbud til de unge, afstand til bibliotek og andre offentlige ydelser. Min vision er at give aarhusianerne vished om, at der ikke er forskel på, hvor man bor i kommunen. De hullede veje skal også lappes i udkanten af kommunen,« siger Bünyamin Simsek, som ved valget i 2009 fik 737 personlige stemmer.

Sejr i intern magtkamp

I efteråret 2012 vandt han Venstres interne magtkamp om borgmesterkandidaturet. Den 1. februar 2013 overtog han posten som rådmand for Teknik og Miljø efter partifællen Laura Hay, som ikke genopstiller. Dermed fik Bünyamin Simsek en synlig post med mulighed for at profilere sig inden kommunalvalget om godt tre uger.

Et andet af hans valgtemaer er kommunens økonomi. Den skal borgerne være helt trygge ved, påpeger han.

»Aarhus Kommune har skatteindtægter nok. Vi forvalter dem bare ikke hensigtsmæssigt i forhold til kernevelfærden. Her er der nedjusteret, og det bekymrer borgerne. Mit fokus er at trække kommunen ind på kernevelfærd og væk fra alle de spændende ting, som vi har rodet os ud i som kommune i tider, hvor økonomien har været bedre,« siger Bünyamin Simsek og kommer med et eksempel:

»Skal Aarhus Kommune som i dag levere folkeinformation med service på forskellige sprog i Gellerup? Formålet med den er, at de mennesker, som bor i Gellerup, skal integreres og lære at tale og forstå dansk. Men det gør man ikke ved at lade Folkeinformationen fortsætte. Aarhus Kommune skal i stedet have fokus på ældrepleje, skole og infrastruktur og så det sociale sikkerhedsnet til borgerne,« siger Bünyamin Simsek, der begyndte sin politiske karriere som formand for Integrationsrådet for Aarhus Kommune.

Integration optager ham fortsat meget. Med sin tyrkiske baggrund har han på trods af sine snart 40 år i Aarhus for alvor haft kulturforskellene tæt inde på livet. Faktisk så meget, at det bragte ham og hans kone, folketingsmedlem Fatma Øktem (V), på forsiden af den amerikanske avis The New York Times i 2000. Avisen fortalte parrets historie, som begynder i et arrangeret ægteskab.

Gift med fars gode vens datter

Det var Bünyamin Simsek, der som meget ung blev gift med datteren af sin fars gode ven i Tyrkiet.

Forskellen i parrets opvækst var stor. Bünyamin Simsek var to år, da han kom til Aarhus. Hans første hustru flyttede direkte hertil fra en tyrkisk landsby. Parret fik en søn, men de kulturelle forskelle mellem de to ægtefæller blev større og større. Og så mødte Bünyamin Simsek Fatma Øktem, som er født og opvokset i Aarhus, under en af sine flyvninger til Tyrkiet.

En skilsmisse var uundgåelig, selv om modstanden fra Simseks familie var enorm. Skilsmissen blev betragtet som skamfuld, og den var samtaleemne i hele det tyrkiske samfund i Aarhus. Æres- og respektbegreberne var i spil i den ældre generation. Men Bünyamin Simsek fastholdt, at han ville skilles og have forældremyndigheden over sin søn. I marts 1999 blev Bünyamin Simsek og Fatma Øktem gift i Aarhus.

»Jeg er ikke glad for det hele fra den tid, men det er min virkelighed. Det var en dramatisk tid. Jeg var 24-25 år, da jeg gennemlevede det. Samme alder som min søn har nu. Jeg har ikke begået noget kriminelt i mit liv, men jeg har været i næsten alle retssystemer i Danmark i forbindelse med skilsmissen og kampen om forældremyndigheden. Skifteretten, fogedretten, byretten og landsretten. Det var ikke nemt for en mand dengang at få forældremyndigheden. Jeg sagde til dommeren, at jeg var helt overbevist om, at min søn ville få det lige så godt hos min ekskone som hos mig. Men jeg sagde også, at der ville være væsentlig forskel på, hvilken type person han ville blive, hvis han voksede op hos sin mor eller hos mig. Der ville være væsentlig forskel på hans uddannelses- og fremtidsmuligheder,« siger Bünyamin Simsek, hvis søn, Alattin Simsek, i dag er ved at færdiggøre sit studium som cand.merc.aud. på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Ny holdning

»Vores historie er et godt billede på det kultursammenstød, der skete for min generation. De efterfølgende generationer har fået mere frihed. Mine forældre har siden ændret sig mentalt. På 15-20 år har de skiftet holdning til, hvad der var rigtigt og forkert i den forbindelse med ægteskab og uddannelse af deres børn og børnebørn. De har flyttet sig, og det gør mig stolt. Det er jo ellers kulturforandringer, som normalt kun sker i løbet af århundreder,« siger Bünyamin Simsek, der er søn af en af de tusindvis af gæstearbejdere, som kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne.

Forældrene, som også bor i Aarhus i dag, har ifølge Bünymin Simsek gjort en dyd ud af ikke at blive forsørget af det offentlige, hvis de kunne undgå det. Og han er stolt af de rammevilkår, som hans forældre sikrede ham og hans tre søskende under deres opvækst i Aarhus.

»Mit sprog er dansk – og min identitet er dansk med tyrkisk baggrund. Det er en styrke, og jeg er stolt af min baggrund. Den har jeg afdækket og undersøgt. For mig har det været vigtigt at finde min identitet – at besøge gravsteder og den landsby, hvor mine forældre kommer fra. Jeg har fået fundamentet på plads. Danmark er mit land og min fremtid. Danmark er her, hvor jeg skal bo, dø og begraves. Jeg køber hus i Danmark – hvis man ser på førstegenerationsindvandrere, bor de alle til leje og har investeret i ejendom i deres hjemland. Deres største ønske er at blive begravet i Tyrkiet, eller hvor de nu kommer fra. Mit største ønske er at blive begravet i Danmark, så min familie kan besøge min grav, når de har lyst til det,« siger Bünyamin Simsek, som bor i parcelhuskvarter i Tilst.

På spørgsmålet om, hvad der er af særlige tyrkiske islæt hjemme hos ham, konstaterer han nøgternt, at det er nogle særlige kaffekopper og et portræt af Tyrkiets reformator og første præsident, Atatürk.

»Nå ja... Og så tager vi altid skoene af i entreen,« fortæller han efter lidt betænkningstid.

Bünyamin Simsek er optaget af at være aarhusianer. Det udgangspunkt gjorde han også meget ud af under den interne kamp i Venstre sidste efterår om borgmesterkandidaturet, hvor han vandt over Henrik Vestergaard og Hans Skou.

Tænker ikke i taktik

»Aarhus er min by. Så når jeg træffer en beslutning, er det med udgangspunkt i, hvad der er godt for Aarhus,« siger Simsek, som fortæller, at han ikke er fokuseret på taktik.

»Det er altid dårligt at sige, at man ikke er en god taktiker. Men jeg tænker faktisk ikke i taktik. For mig er det vigtigt med tillid og personlig troværdighed. Den dag, da jobbet er væk, er der kun din person tilbage. Folks personlige opfattelse af mig er utroligt vigtig i forhold til min gøren og laden. Derfor er det vigtigt for mig at være tro og loyal over for det, jeg kæmper for. Politik er jo til tider beskidt og til tider alles kamp mod alle. Og jeg har altid været ambitiøs både i politik og professionelt. Men ærlighed og det at kunne sige til sig selv bagefter, at jeg – uanset hvad – altid er gået til vedkommende først, er essentielt for mig. Hvis det har været personligt, er det ikke kommet bag på de involverede folk. Det har jeg altid været meget optaget af.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.