Shopping er byens største attraktion

Strøget og Bruuns Galleri overgår alle Østjyllands attraktioners besøgstal med millioner af gæster hvert år. Strøgformand mener derfor, at turistorganisationer burde slå mere på tromme for byens store handelsområder.

Artiklens øverste billede

46.000 personer færdes dagligt i Ryesgade/Søndergade i Aarhus, viser en optælling, som foreningen Strøget Aarhus har fået foretaget. Det gør den knap en kilometer lange strækning fra Banegården til Clemens Bro til byens mest besøgte seværdighed.

»Det viser, at shopping er den største attraktion i Aarhus. Vel er turistattraktionerne unikke og tiltrækker en masse mennesker, men man skal ikke tage fejl af, at folk først og fremmest kommer for at gå i butikker,« fastslår strøgformand Lars Svendsen.

På årsbasis går således godt 15 mio. mennesker gennem Strøget i butikkernes åbningstid.

»Det gør os flere gange større end diverse forlystelsesparker, Den Gamle By, ARos og Musikhuset til sammen,« understreger strøgformanden, som derfor mener, at byen burde sælge sig mere på indkøbsoplevelser.

»Med de tal kan jeg godt blive noget knotten over den måde, som detailhandlen i midtbyen ofte bliver overset af turistorganisationer og byrådet. Når VisitAarhus markedsfører Aarhus Kommune slår man aldrig på Strøget,« siger Lars Svendsen.

Kombination som styrke

Aarhus City Forenings direktør Claus Bech erklærer sig enig med Lars Svendsen »et langt stykke hen ad vejen.«

»Vi har lige i et høringssvar til erhvervshandlingsplanen påpeget, at man skal være meget opmærksom på fortsat at gøre Aarhus interessant og let for handlende at etablere sig og drive forretning i,« siger Claus Bech, som mener, at byens styrke består i kombinationen af shopping og attraktioner, hvor Strøget spiller en central rolle.

»Shopping skal jo være en del af byens palet. Det ene udelukker bestemt ikke det andet,« understreger han.

Mere samarbejde

Byens største center Bruun’s Galleri har opgjort antallet af kunder i centret i fjor til 11 millioner.

Centermanager Claus Brændgaard anerkender, at turistforeningen og cityforeningen markedsfører byens centrale shopping-områder f. eks. over for krydstogt-turister og i forbindelse med Blue Monday for konfirmander.

»Der gøres nogle gode ting, men der er plads til forbedringer. Måske burde der være et shopping-faneblad på VisitAarhus’ hjemmeside, så man ikke skal ind på en undermenu,« siger

Claus Brændgaard, der mener, at strøg-, city- og turistforeningen burde samarbejde mere om shopping-turisme.

»Jeg tror bestemt, at ARos Rainbow har været et godt brand for Aarhus i en periode, men jeg tror også, at strøgforeningens tal bekræfter, at her er noget at komme efter,« siger han.

I liga med havfruen

I København opfattes Strøget som et turistmål og bliver derfor markedsført som en attraktion i sig selv, oplyser citydirektør Jan Michael Hansen, Københavns City Center.

»Vi ser Strøget som en af Københavns største turistseværdigheder i samme liga som den lille havfrue og Tivoli. Visitcopenhagen har forstået, at Strøget er en af de ting, som turisterne går efter, så vi har en gensidig interesse,« forklarer citydirektøren.

Aarhus’ turistdirektør Peer H. Kristensen påpeger, at VisitAarhus allerede markedsfører byen som shoppingby.

»Shopping er en attraktion i Aarhus. Det er også derfor, at vi markedsfører Aarhus rundt omkring - f. eks. i Norge og Sverige - som Danmarks indkøbs-mekka. På hjemmesiden fylder shopping også rigtig meget med en beskrivelse af de forskellige muligheder og de forskelligartede oplevelser, man kan få,« understreger Peer H. Kristensen.

Turistdirektøren tro dog ikke på en mere ensidig fokus på shopping som attraktion.

»I et turistmæssigt perspektiv er det den samlede pakke, som gør Aarhus interessant,« fastslår han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.