Politiet kritiseres for krav om vagter

Enhedslistens Keld Hvalsø kritiserer Århus Politi for at have krævet 10 professionelle vagter ved en punkkoncert, der skulle have været holdt i Vesterbro Beboerhus langfredag.

»Det er et angreb på demokratiet,« fastslår byrådsmedlem for Enhedslisten Keld Hvalsø Nedergaard.

Han kritiserer Århus Politi for at kræve, at arrangørerne bag en punkkoncert, punkklubben All Hell Breaks Loose, skulle bemande Vesterbro Beboerhus med 10 professionelle vagter i forbindelse med en koncert, der skulle have været holdt langfredag.

Frygt for sammenstød

Baggrunden var, at politiet var bange for sammenstød mellem anarkistgruppen Antast og medlemmer af Dansk Front og White Pride.

Antast havde på sin hjemmeside meddelt, at gruppen ville møde op til koncerten.

»Det er jo det samme som at aflyse arrangementet. Ingen arrangør vil kunne hyre så mange vagter. Vi snakker jo om en flok koncertgængere på omkring 100. Skulle der så være en vagt for hver 10?«

Keld Hvalsø Nedergaard mener, at grupper som Dansk Front og White Pride får deres vilje på denne måde.

»De vil da elske at kunne aflyse arrangementer på denne måde. De kan jo aflyse, hvad de vil, hvis politiet reagerer på denne måde. Jeg kan slet ikke acceptere sådan en adfærd. Ingen skal kunne true et arrangement til lukning. Jeg mener, at politiet skal forsvare alt. Også Moses Hansen, hvis han går gennem gaden,« siger Keld Hvalsø Nedergaard, der vil forelægge sagen for borgmesteren.

Forundring fra Antast

Hos Antast er medlemmerne også trætte af politiets fremgangsmåde.

»Jeg synes, det er skræmmende, at politiet sætter ind over for os i stedet for nynazisterne,« udbryder et medlem af Antast, der kalder sig BabyZ'er.

»Det er nok fordi, vi er nemmere at ramme. Nynazisterne driver jo bare rundt i byen og opholder sig sjældent samme sted.«

BabyZ'er er chokeret over politiets krav i forbindelse med koncerten, der skulle have været holdt langfredag.

»Jeg troede, at politiets opgave var at beskytte os og vores arrangement, ligesom de beskytter alt andet,« kommer det undrende fra medlemmet af Antast, der lægger vægt på, at gruppen ikke ønsker konfrontation med højreorienterede grupperinger.

Ikke dørmænd

Politiet er dog af en anden mening.

»Vi er ikke dørmænd. Det er arrangørens pligt at holde styr på tingene indenfor, mens vi klarer det udenfor,« fastslår politiinspektør Bent Preben Nielsen, der lægger vægt på, at der var tale om en konkret vurdering fra politiets side, da kravet om de 10 vagter blev fremsat.

Politiet har blandt andet fulgt med på Antasts hjemmeside.

»I det her tilfælde havde Antast skrevet på sin hjemmeside, at folk skulle komme til Århus for at deltage i en række aktioner. De brugte arrangementet i Vesterbro Beboerhus til at få noget i gang.«

Derfor vurderede politiet, at trusselsniveauet var for stort til, at nogle få vagter ville kunne klare en konfrontation mellem Antast og fjenderne i White Pride og Dansk Front. Bent Preben Nielsen tilføjer at vagter ved koncerter, fodboldkampe og lignende er helt normalt.

»Vi forhandler for eksempel med AGF om antallet af vagter fra gang til gang.«

Fund af kanonslag

Bent Preben Nielsen lægger også vægt på, at sikkerheden blev skærpet efter fundet af kanonslag og sprayflasker fyldt med salmiakspiritus i en lagerbygning på Frederiks Allé, som medlemmer af Antast havde besat i sidste uge.

Indstillet på kamp

»Man var indstillet på kamp,« fastslår han.

Selvom koncerten blev aflyst, mødte politiet talstærkt op i midtbyen langfredag. Her mandsopdækkede de en gruppe højreorienterede personer og fulgte dem fra værtshus til værtshus. Én blev anholdt for overtrædelse af politivedtægtens bestemmelser om ro og orden, mens to andre blev sigtet for vold, da de kom op at slås indbyrdes.

kasper.schutt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.