Leder: ARoS på vej
ÅRHUS HAR med det nye ARoS fået et kunstmuseum i verdensklasse. Ingen tvivl om det.
Så bastant og brutalt, det syner udadtil, lige så let, lys og elegant virker den indre arkitektur. Det er en sand øjenfryd at bevæge sig rundt i det indre af ARoS, rent arkitektonisk.
Der er intet at sige til, at publikum har budt sig til i påsken. 15.000 besøgende er mange, en tiendedel af det ventede besøgstal i museets første år. Så dette tal holder næppe.
Især ikke, når turistsæsonen sætter ind. For ARoS har virkelig noget at byde på. Ophængningen og opstillingen af museets rige samlinger er unik. Fra rum til rum støder man på den ene overraskelse efter den anden. Alle kunstværker vidner om, at museet gennem årene har haft visionære direktører, der har turdet satse, når de skulle købe ind.
Desværre må det konstateres, at kun en tredjedel af museets 17.000 kvadratmeter er brugt som udstillingsareal. Men sådan er trenden i den moderne museumsverden, hvor der bygges gå-aldrig-hjem-museer, hvor publikum kan pausere i caféen og museumsbutikken.
Selvfølgelig har der også op til åbningen af ARoS været den sædvanlige kritik fra en gruppe såkaldte Århus-kunstnere, der har fået en hel del galt i halsen. Med en Per Kramer i spidsen har de krævet, at de lokale kunstnere burde være repræsenteret i museets samlinger. Personligt er han gået så vidt som til at true med at overmale nogle af museets værker, hvilket han også opfordrer andre til. En sådan trussel må politiet tage sig af, hvis man da tager den alvorligt.
Per Kramer kan man derimod ikke tage alvorligt som udøvende, og der ville være grund til kritik af museets ledelse, hvis man af lokale hensyn udstillede Per Kramers smørerier.
ARoS vil være et internationalt museum, hvor også de lokale Århus-kunstnere kan søge ind for at finde ny inspiration. Det er en total misforståelse af museets opgave, hvis man bilder sig ind, at det skal pleje lokale kunstnere. Må vi lige være her!
Så er der anderledes stil over de fem professionelle kvindelige kunstnere, der, som omtalt i gårsdagens JP Århus, en juninat i 2001 skaffede sig adgang til det nye museums byggeplads og gravede nogle af deres værker ned.
ARoS hviler således på et fundament af Århus-kunst.
Sådan skal den happening skæres.