Ny behandling sparer liv

Århus Sygehus tilbyder som det første sygehus herhjemme en behandling, der reducerer skaderne efter en blodprop i hjernen. To-tre østjyder vil på den måde årligt blive reddet fra at dø eller komme på plejehjem med alvorlige handicap, forudser overlæge.

En ny behandling af blodpropper i hjernen på Århus Sygehus vil årligt redde to til tre østjyder fra at dø eller komme på plejehjem med alvorlige handicap.

Det forudser overlæge dr.med. Grethe Andersen for Neurologisk Afdeling på Århus Sygehus, der er ansvarlig den nye såkaldte trombolysebehandling.

Sygehuset har som det første herhjemme allerede med succes behandlet en patient med en blodprop i hjernen, siden metoden blev taget i brug 1. april, og om et år vil tallet være oppe på 20 patienter, forventer Grethe Andersen.

»Pointen er, at jo mere hjernevæv, der reddes, jo færre gener får patienten efter en blodprop i hjernen. Så det her er et guldæg, der bringer os et stort skridt fremad. Både i forhold til viden og for den enkelte patient,« siger hun.

Hurtig behandling vigtig

Behandlingen skal senest foretages tre timer efter blodproppen. Derfor er det uhyre vigtigt, at den ramte kommer hurtigt ind på sygehuset. Her bliver patienten scannet med en såkaldt MR-scanner, der viser, hvor blodproppen har ramt. Ved hjælp af blodfortyndende medicin kan lægerne så redde det væv, som ikke allerede er dødt. Tidligere havde lægerne svært ved at lokalisere problemet, hvilket også gjorde det svært at bedømme, om patienten kunne tåle behandling. På den forkerte person vil behandlingen i stedet give en hjerneblødning.

»Med den nye teknik vil vi langt bedre kunne udvælge de patienter, der vil kunne få gavn af behandlingen,« siger Grethe Andersen.

Der er i Danmark hvert år 10.000-15.000 mennesker, der rammes af en blodprop i hjernen. Heraf er 1600-2000 bosiddende i Århus Amt, og af dem 200-400 er under 65 år.

Det er især den sidste gruppe, der er interessant, fordi lægerne potentielt kan redde en ung person fra et liv uden førlighed. Desuden bliver risikoen for blødning under behandlingen større, jo ældre man bliver.

Direktør for patientforeningen Hjernesagen Lise Beha Erichsen, der desuden er bestyrelsesmedlem i Videnscenter for Hjerneskade, har oplevet mange, der efter en blodprop i hjernen må kæmpe med lammelser, sprogvanskeligheder og angst. Derfor glæder hun sig over den nye behandling.

Dagprojekt i to år

»Enhver behandling, der kan begrænse skaderne af en hjerneblodprop, er et skridt i den rigtige retning. Så det er af stor betydning og absolut et gode,« siger Lise Beha Erichsen.

Behandlingen tilbydes kun i Århus Amt og kører foreløbigt som et projekt på to år og kun i dagtimerne.

heidi.plougsgaard@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.