Stærk advarsel mod jobcenter

VI VIL HERMED på det kraftigste advare Århus Kommune mod at ansøge om et pilotjobcenter. Vi mener, at en kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen vil forringe mulighederne for at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Vi er bekymret for, at hensynet til arbejdskraftens geografiske mobilitet,og den generelle fleksibilitet på arbejdsmarkedet vil blive underlagt snævre lokalpolitiske hensyn.

En bekymring, som vi i øvrigt deler med både LO og DA. AF har en stor kontaktflade til virksomheder i hele Århus Amt og udveksler endvidere viden på landsplan. Der er stor risiko for, at de enkelte kommuner vil prioritere egne interesser frem for nationale arbejdsmarkedspolitiske interesser.

Erfaringerne fra 1980'erne viser, at en sammenblanding af de forsikrede ledige og bistandsklienterne betød, at indsatsen over for de forsikrede ledige blev svækket. Det er af afgørende betydning, at indsatsen over for de forsikrede ledige forbliver en statslig opgave.

En aktiv politik

Fra 1990'erne har man, via den statslige arbejdsformidling, ført en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som har virket. Både de ledige og de arbejdsgivere, som har benyttet AF, har været tilfredse med den indsats, som AF har leveret. Det er dokumenteret i de løbende evalueringer.

I magistratens indstilling peges der på, at det er af afgørende betydning, at der er en entydig ledelsesstruktur. Vi er ikke enige i, at det har afgørende betydning.

Et tostrenget ledelsessystem kan også have sine fordele med hensyn til synergi og dynamik. I en todelt ledelsesstruktur i et B-center sikrer man, at de kompetencer, der eksisterer i forhold til både den kommunale og statslige opgavevaretagelse, bevares. Det vil ikke være muligt, at hver enkelt medarbejder kan udføre alle opgaver i et jobcenter.

Fokus fastholdes

Der vil, uanset om der etableres et B- eller et C-center, være behov for en faglig opdeling i forhold til kompetencer, og det vil et B-center naturligvis bedre kunne sikre. På den måde kan man også i fremtiden fastholde fokus på dagpengemodtagernes behov, rettigheder og pligter.

Det er blevet påpeget, at et enstrenget system vil gøre det lettere for den enkelte borger. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at AF er nøjagtig lige så tæt på borgerne som kommunens arbejdsmarkedscentre og arbejdsmarkedsnetværket.

Rent fysisk er AF decentral. Med hensyn til den overordnede styring af beskæftigelsesindsatsen er det vigtigt at pointere, at oprettelsen af pilotjobcentetre ikke ændrer ved det faktum, at det stadigvæk er staten, som i sidste ende har ansvaret for opgaven.

Til dem, der går ind for en decentral tænkning og af den årsag finder, at det vil være bedst med et pilotjobcenter, er virkeligheden den stik modsatte. I virkelighedens verden er den statslige styring i pilotjobcentre ikke blot bevaret, den vil blive styrket.

Det virker derfor paradoksalt, når en flytning af opgaven fra staten til kommunen betyder, at staten ser sig nødsaget til at indgå deciderede og fuldt bindende kontrakter med kommunerne.

Usikker økonomi

Hvis staten alligevel skal bestemme, beslutte og kontrollere alt, så er det vel mest nærliggende at lade opgaven med de forsikrede ledige forblive i statsligt regi og med det udgangspunkt etablere et tæt samarbejde med kommunerne i et B-center.

Et væsentligt argument for ikke at etablere et pilot-jobcenter er den usikre økonomi. Med skattestoppet presses de offentlige budgetter år for år. Vi har gentagne gange oplevet, at regeringen fører en besparelsespolitik via de kommunale budgetter. Der er ingen grund til, at antage, at dette ikke vil fortsætte.

Der er ingen tvivl om, at regeringen også i fremtiden vil udfordre de kommunale budgetter. Finansieringen af beskæftigelsesindsatsen vil ved etablering af et pilot-jobcenter blive en del af den kommunale økonomi. Den skal med, når de uundgåelige besparelser i fremtiden skal prioriteres. Vil man spare på skoler, de ældre, børnene eller de ledige?

Med disse usikre økonomiske forhold og de ovenfor nævnte argumenter skal vi på det kraftigste anbefale udvalget at sige nej tak til et pilotjobcenter.

De bedste betingelser

Et B-jobcenter med fælles kommunalt og statsligt ansvar vil efter vores opfattelse give de bedste betingelser for at løse den fremtidige beskæftigelsesindsats. Vi skal derfor opfordre Århus Kommune til at samles om et ordinært jobcenter, hvor både stat og kommune aktivt har ansvar for at alle opgaver løses optimalt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.