Leder: Skole-hjem

Der er nemlig forældre, der fuldstændigt har misforstået, hvad skolehjem-samarbejdet handler om. De betragter skolen som en serviceinstitution på linje med kommunens øvrige tilbud og med tilhørende klageadgang.

Derfor kan læreren vente opringninger på alle tider af døgnet. Forældrene ringer til læreren privat, hvis ikke emnet for stilen inspirerer det lille projekt. Forældrene ved, hvor talentfuldt barnet er, så det må bestemt være lærerens skyld, hvis emnet volder besvær. Er der konflikter i frikvarteret, må læreren straks sørge for, at problemerne løses, og striden bilægges. Og sådan kunne man blive ved.

Forældrene skal tage del i skolens hverdag. Deres primære opgave er at opmuntre, hjælpe og motivere børnene til at arbejde flittigt. Forældreindflydelse har aldrig handlet om, at forældrene kunne bebrejde læreren, hvis denne ikke stod til rådighed som barnets personlige butler. Det er en udvikling, der breder sig, og resultatet er, at lærerne nu uddannes i at undgå konflikter med forældrene.

For nogle lærere er udviklingen med de besværlige forældre med til at gøre arbejdet mere broget, end det behøver at være. I forvejen er lærernes arbejde vanskeliggjort af, at de har så begrænsede sanktionsmuligheder i det daglige, og det er ikke overraskende, hvis det kniber med at rekruttere personale til de belastede skoler.

Uden at romantisere gamle dage var der alligevel en helt anderledes kontant afregning tidligere. Ofte i form af eftersidninger, og disse svedere skulle underskrives i hjemmet. Skole-hjem-samarbejdet fungerede mange steder på den måde, at en straf i skolen blev efterfulgt af en sanktion i hjemmet. Derfor forekom det også, at eftersidningen ikke blev underskrevet, og en dag på en århusiansk folkeskole mødte eleven op med følgende undskyldning: Vores stue er netop blevet tapetseret. Svederen må ved en fejl være kommet ind bag tapetet, men min far er villig til at pille det hele ned igen, hvis læreren vil have det.