Beboerstrid ender i retten

Klagesag om beboer, som larmer og holder hund på Damagerkollegiet, ender i retten. Kollegiekontoret har efter klager opsagt beboeren, men han nægter at flytte og har allieret sig med en advokat.

En sag om klager over en beboers hund og larmende gæster på Damagerkollegiet er på vej i retten.

Beboere og naboer til kollegiet har klaget over forholdene til Kollegiekontoret, som har opsagt beboeren, men det har den pågældende nægtet, og han har i stedet allieret sig med en advokat, så sagen nu skal afgøres i retten.

Og dermed må udlejeren, Kollegiekontoret i Århus, fortsat affinde sig med en venteposition:

»Vi har opsagt beboeren, men kan ikke gøre noget, da han nægter. Vi må derfor afvente boligrettens afgørelse,« siger Brian Skaarup, administrationschef ved Kollegiekontoret.

Muligvis kamphund

Klagesagen vedrører en beboer, som ifølge andre beboere og naboer holder hund - muligvis en kamphund. Det er i strid med kollegiets regler, og beboeren fik derfor i maj en advarsel fra Kollegiekontoret.

Den reagerede han imidlertid ikke på, og da hunden fortsat blev set ved hans lejlighed, sendte Kollegiekontoret 23. juni en såkaldt ophævelse af hans lejeforhold med påbud om flytning inden fem dage.

Det nægtede beboeren imidlertid, og han har i stedet allieret sig med en advokat, da han oplyser, at det ikke er hans - men en vens hund - han passer.

Oveni har beboerne i juli klaget over larm og knallertkørsel i området forårsaget af beboeren og nogle gæster. De episoder har beboeren i juli fået en advarsel for af Kollegiekontoret.

Men indtil videre må de øvrige beboere og Kollegiekontoret acceptere, at beboeren fortsat bor på Damagerkollegiet.

»Det er en trist sag, når en beboer kan ødelægge så meget for de øvrige, og det efterfølgende er så svært at løfte bevisbyrden. Vi kan ikke gøre andet end afvente rettens afgørelse,« siger Brian Skaarup, Kollegiekontoret.

Anbragt på kollegiet

Den pågældende beboer er placeret på kollegiet af hans sagsbehandler ved Århus Kommune via den boligsociale tildeling, hvor kommunen kan råde over et antal lejligheder - også når det gælder almene ungdomsboliger.

»I bakspejlet kan man se, at beboerne ikke burde være placeret på kollegiet, men det kan naturligvis være svært at vurdere på forhånd. Dog kunne vi godt ønske også, at beboere via den boligsociale tildeling lettere kunne opsiges, hvis der opstår problemer,« siger Brian Skaarup.

Foreløbig har beboeren en lejekontrakt, der gælder til 1. oktober, hvor lejeforholdet igen skal vurderes, men boligrettens afgørelse kan være afgørende for, om han kan blive boende.

På Damagerkollegiet bekræfter beboerformand Thomas Jacobsen, at han på vegne af beboerne har klaget over forholdene, men derudover ønsker han ikke at kommentere sagen. Ifølge hans viden er der i øjeblikket ingen problemer med den pågældende beboer, men Kollegiekontoret fastholder sin opsigelse af beboeren.

I gennemsnit har Kollegiekontoret, der administrerer op mod 4.000 boliger, én-to sager om året , hvor opsigelse er nødvendig på grund af larm og ballade. Administrationschefen har dog ikke tidligere oplevet sager, som skal afgøres i retten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den pågældende beboer eller hans advokat.

jorgen.rye@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.