Åbenhed er med til at skabe integration
En bedre integration kræver politisk handling med hensyn til ghettoerne - og gode og åbne naboer i de nye omgivelser.
I DISSE DAGE skal vi i byrådet behandle en rapport om bosætning, fordi udviklingen på dette område går i den modsatte retning af, hvad vi politikere ellers gerne vil have.
Trods for rapporter og politik, sker der en udflytning af flygtninge og indvandrere fra den såkaldte ghetto Gellerup.
Et stort flertal af dem, der vælger at flytte derfra, er af tyrkisk oprindelse.
Disse borgere har gennem 20-30 år boet i et område som Gellerup, de er kommet i beskæftigelse og er blevet integrerede, og derigennem har de fået blik for de store ulemper, det kan skabe for dem og deres børn at bo i et område med mange sociale problemer.
Denne erkendelse medfører, at de vælger at flytte og dermed selv løse det problem, vi som samfund og politikere ikke har kunnet løse. Ja, måske skal vi heller ikke prøve at gøre det.
Tvang er ikke vejen
Det afgørende er, at vi som politikere ikke kan påtvinge en gruppe mennesker den opfattelse, at de har et problem, når de bor i en ghetto, hvis de selv mener det modsatte.
Det ligger i menneskets natur at søge tryghed blandt dem, man kan identificere sig med. Derfor skal man ikke bare lade integrationsprocessen stå til, som den tidligere regering med Socialdemokratiet i spidsen har gjort.
Derfor skal der handles, mens man har ansvaret og er i stand til at skabe løsninger. Intet problem er for stort til, at det ikke kan løses, hvis vi er handlekraftige og effektive.
Der må og skal ikke gå mere end 18 måneder, inden et forsøg på gruppevis spredning af flygtninge og indvandrere fra ghetto-områder kan iværksættes.
Tillid er nødvendig
Hvis vi ønsker, at borgerne i f.eks. Gellerup skal have tillid til de initiativer, vi iværksætter, skal vi også give dem chancen og vise, at vi er ærlige og vil hjælpe dem med at løse deres problemer.
Derfor er det af afgørende betydning, at flygtninge og indvandrere selv bliver bevidste om problemernes omfang og kan se konsekvenserne af deres valg af f.eks. det forkerte bosætningsområde.
Men til gengæld er det vigtigt, at vores samfund og resten af Århus er klar til at tage imod denne gruppe af borgere, som alle har læst meget om i aviser og set i tv, men som de måske aldrig har mødt som naboer.
Derfor vil jeg opfordre de nye naboer, både danskere og nydanskere, til at være åbne og nysgerrige. De skal acceptere og respektere hinanden og være villige til at mødes, selv om de måske mødes lidt sent.
De naturlige rammer
Det skal være, som da de første indvandrere kom til Århus. Det var rammerne dengang med, danske naboer, danske legekammerater og selve tiden, der var med til at sikre, at der skete en reel integration.
Disse mennesker blev integreret og påvirket til at skifte holdninger, f.eks. om arrangerede ægteskaber, om retten til at tage en uddannelse og til at vælge fra og til. De blev påvirket til at give deres børn mere ansvar og frihed. Til at opfatte Danmark som deres land og Århus som deres by.
Tak til vores tidligere naboer, fordi de var nysgerrige.