Århus vil af med isbryder-regning
Århus Havn og rederier betaler årligt omkring 5 mio. kr. for en isbrydertjeneste, som man aldrig har haft brug for.
Århus Havn og rederier, som har større skibe sejlende på havnen om vinteren, betaler tilsammen årligt omkring 5 mio. kr. for en isbrydertjeneste, som man aldrig har haft- og næppe heller får brug for.
Denne ordning er ude af takt med tiden med en fri konkurrence mellem landets havne. Derfor bør der findes en anden måde at finansiere den danske isbrydertjeneste på, mener ledelsen for Århus Havn:
»Sammen med skibsrederne betaler Århus Havn årligt 20 pct. af omkostningerne til den statslige isbrydertjeneste. Og det uden at vi nogensinde har fået - og sandsynligvis heller aldrig vil få - brudt én eneste isflage,« fortæller havnekaptajn Knud Erik Møller.
Is i havnen
Han nævner to perioder - vinteren 1986/1987 og igen 1995/1996 - da der var is i Århus Havn, men at man begge gange klarede problemerne med egne slæbebåde.
»Tiden er inde til, at en isbryderordning uden for gennemsejlingsfarvandene får karakter af en forsikringsordning, som den enkelte havn mod betaling kan tilmelde sig. Samtidig bør man revidere principperne for skibenes bidrag,« siger Knud Erik Møller.
Også havnedirektør Bjarne Mathiesen ærgrer sig over at betale til en ordning, som man aldrig har haft brug for:
»Betalingen har været et ømt punkt for os og skibsrederne i mange år. Man bør vel kun betale for det, som man får. Skibene som sejler til Århus er så store, eller sejler som Mols-Linien så hyppigt, at de selv kan holde Århus isfri. Bliver der virkelig en hård isvinter, får isbryderne travlt andre steder og kommer næppe til Århus. Får vi problemer, har vi egne slæbebåde med isforstækning,« siger Bjarne Mathiesen, der dog udmærket kan se, at isbrydertjenesten er en solidarisk ordning.
Problemet med betalingen af istjenesten har været drøftet i organisationen Danske Havne, men ifølge Bjarne Mathiesen er det svært at få andre havne til at se positivt på Århus' problemer:
»Men jeg mener, at tiden arbejder for os, og at der på længere sigt kommer en løsning.«
Rederierne betaler
De to første anløb af et større skib i perioden fra den 15. december til den 31. marts, skal rederierne betale for. Øvrige anløb er gratis. Taksten er 2 kr. per nettoregistertons. Blandt de store betalere er rederiet Mærsk, der har flere store containerbåde sejlende på Århus Havn:
»For hvert af vore 10-12 store containerbåde er taksten omkring 100.000 kr. per vinter, så der er tale om et pænt beløb. Jeg husker kun én gang, at vi havde brug for hjælp. Det var i 1997, da der efter dage med kraftig østenvinde var pakket med is i selve havnen. For at kunne lægge helt tæt til kaj måtte vi skubbes til kajen af havnens slæbebåde,« fortæller terminalchefen hos Mærsk, Kim Høltermann.
Istjenestens daglige ledelse har siden 1996 været hos Søværnets Operative Kommando. Ansvaret for materiel og logistik har Søværnets Materielkommando, og budgettet skal over en 20-årig periode balancere med 20 mio. kr. om året. De seneste år har tjenesten kostet 22-23 mio. kr.
Betales af alle havne
Istjenesten betales af alle danske havne inden for Skagen med vanddybder på mere end fem meter samt af alle større skibe, der anløber dansk havn i perioden fra 15. december til 31. marts. Havne og rederier betaler hver en halvdel. Havnene internt fordeler udgiften afhængigt af godsomsætningen. Derfor er bidraget fra Århus Havn så stort som 20 pct.