Bombejagt efter olie i bugten mislykkedes

Det første forsøg på at søge efter olie i Århusbugten mislykkedes, så i nat forsøgte geologer med nye bombesprængninger at få bedre resultater.

Igen i nat har geologer og forskere fra Aarhus Universitet sammen med sprængningseksperter fra Forsvaret på Skive Kaserne forsøgt at sprænge i alt 500 kilo dynamit i Århus Bugt ud for stranden i Beder.

Det første forsøg natten til onsdag blev nemlig mislykket, da trådene, som blev brugt til at sænke de forskellige sprængladninger ned i vandet, viklede sig ind i hinanden.

Aktionen blev derfor afblæst, oplyser professor Hans Thybo, Center for Integreret Geofysik ved Københavns Universitet.

Forsøger igen

Formålet med sprængningen er at undersøge undergrunden og blandt andet gennem seismologisk undersøgelser med lydbølger at konstatere, om der er olie under bugten.

I nat forsøgte forskerne så endnu engang at gennemføre sprængningerne, og ved at benytte sig af en ny metode håber de, at det bliver en succes.

jens.jorgensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen