Behovet er der

I JP ÅRHUS 16/6 under overskriften "Penge til præstekonsulent bør bruges på festugen" har John Dybdal en række kommentarer til ansættelsen af en præst på ældreområdet i Århus Kommune.

John Dybdal, der er formand for brugerrådet for Viby Lokalcenter og næstformand i Ældrerådet, mener ikke, der er behov for at ansætte sådan en konsulent.

Men det er der. Kirke og kommune kan på mange måder supplere hinanden og på den måde skabe større fællesskab i lokalområdet.

Når vi vil ansætte en præst til at koordinere samarbejdet, er det fordi, en præst kan:





  • bidrage med nogle kompetencer, som lokalcentrene kan drage fordele af, særlig i forhold til de svageste ældre.
  • støtte personale og frivillige i de særligt vanskelige situationer i livet, f.eks. ved sygdom og ægtefællens død (sorgarbejde og besøgstjenester), og disse kompetencer er en stor fordel på netop ældreområdet.




John Dybdal skriver, at samarbejdet mellem kirken og lokalcentret fungerer udmærket i forvejen. Det gør det også - nogle steder i kommunen. Men nu vil vi gerne have det til at køre godt i alle lokalområder.

John Dybdal mener, at pengene til præstekonsulenten bør bruges til festuge-aktiviteterne på lokalcentrene, som har fået dette tilskud beskåret.

Jeg har imidlertid besluttet, at tilskuddet i 2005 er det samme som hidtil, nemlig 4.000 kr. pr. brugerråd. Så der er ingen grund til at blande præstekonsulenten og festugen sammen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen