Sammenbragte børn i nye rammer

71 børn fra to midlertidige daginstitutioner indtog i går den ny institution Børneslottet i Højbjerg, som de fremover skal være fælles om

Græsset må ikke betrædes, og det er strengt forbudt at klatre på skrænterne.

Især det sidste forbud var svært at overholde for de snesevis af energiske og glade børn, som tirsdag indtog byens nyeste daginstitution på Albert Naurs Vej i Højbjerg, og institutionsleder Else Marie Thorhauge måtte gang på have den store stemme frem for at kalde børnene væk fra de indbydende jordskrænter.

Ikke fordi børnene ikke må grise sig til eller boltre sig i flere niveauer og smide sig i det grønne. Tværtimod. Det er netop det, de må i institutionen, som vægter udeliv højt. Men rullegræsset skal have ro til at slå rod, og de nøgne skrænter skal beplantes - ellers er der risiko for, at den flotte legeplads af lærketræ, der er opført på en skåning op mod Kragelundskolen, styrter sammen.

Klatrevæg og bålhus

Legepladsen, der omfatter både klatretårn, klatrevæg, amfiscene, rutsjebane, vandbrønd, bålhus og masser af gynger, er specialdesignet til skrænten af firmaet Copla, og den blev indtaget med stor begejstring af de mange bogstaveligt talt sammenbragte børn, som i går mødtes i den nye institution, der har fået navnet Børneslottet.

Børnene har siden 1. juli sidste år gået i to midlertidige institutioner i byen. De 31 vuggestuebørn kommer fra Ole Rømersgade og de 40 børnehavebørn fra en ombygget administrationsbygning ved Skovriderboligen i Marselisborg Skov. I går var de for første gang alle samlet i deres nye fælles daginstitution.

»De små skyndte sig lettere forskrækkede ind på deres stuer og lukkede døren, mens de store nød den megen plads og straks gik om bord i legeredskaberne og tydeligt var begejstrede for vores store alrum med det fornemme navn Riddersalen,« fortæller Else Marie Thorhauge.

Hun har været leder for begge de to midlertidige institutioner, hvorfra alt personalet er fulgt med til de nye rammer med bl.a. de fire stuer Safiren, Rubinen, Balsalen og Guld og Sølvsalen.

»Det bliver en udfordring at få smeltet de to personalegrupper på i alt 20 medarbejdere sammen, og bønehavebørnene skal til at vænne sig til at passe på de små,« konstaterer hun, men hun ser optimistisk på den store institution, der allerede er lagt mange planer for med musik, teater og udeliv som omdrejningspunkter.

Gode manerer

»Børnene er ved at øve hjemmelavede sange til vores officielle åbningsfest, og vi planlægger at spise eftermidagsmad ude hele året,« fortæller Else Marie Thorhauge, der tilføjer at anerkendelse af den enkelte, mærkedage, traditioner og gode manerer er noget, institutionen vil vægte højt i det pædagogiske arbejde. For at slå rod i nærmiljøet i Højbjerg forbereder børnene i øjeblikket en maleriudstilling på Højbjerg Bibliotek.

Børneslottet er opført på en grund, hvor der tidligere lå en kommunale varmecentral. Bygningen er tegnet af det århusianske arkitektfirma Gjørtz, Pank og Partnere og har kostet ca. syv mio. kr.

lone.dybdal@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.