Svanerne nød det flotte vintervejr

Søndagens og mandagens flotte vejr med sol, frost og tåge skabte både glæde og problemer.

Mange århusianere har i juledagene kunnet nyde det gode vejr, og dette smukke syn mødte vores fotograf syd for Århus. Til gengæld var vejret til gene for mange bilister.

Falck kunne i går melde om hektisk aktivitet, men ikke med at trække biler op af grøfter eller andre uheld foranledet af det glatte føre.

»Mange biler har stået stille i julen, og når de skal starte i koldt vejr, kan det give problemer. Mange skulle hjælpes i gang på den første arbejdsdag efter julen,« fortæller supervisor Morten Nystrup, Falck i Århus.

Århus Politi kunne mandag konstatere, at det foregående døgns frostvejr med glatte veje ikke havde resulteret i et eneste alvorligt færdselsuheld. grøn

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen