Fagbevægelsens indtog på borgmesterkontoret

Nye tider er stærkt på vej i Århus, efter at den nye borgmester har overtaget kontoret. Bünyamin Simsek erindrer om sagen om pilotjobcentre.

I VENSTRE STØTTER vi ansøgningen om et pilotjobcenter, fordi vi er overbevist om, at denne model vil være med til at give den bedste service til borgerne og virksomhederne til gavn for disse og Århus.

En af udfordringerne på beskæftigelsesområdet har været at skabe en koordineret indsats der skaber bedre resultater og får flere i arbejde. Det er vigtigt, at der er én ledelse, der tager ansvaret og udfører opgaven. Fordi det er de samme borgere og virksomheder, vi skal servicere, uanset om de er forsikrede ledige, har været eller ikke er det.

Ledelsen i Pilotcentret vil være underordnet byrådet, altså os lokale politikere. Vi vil have hele ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og ikke kun dele af den.

Men borgmesterens holdning bærer ikke præg af vision, mod og ønske om at flytte indsatsen tættere på borgeren og de lokale aktører, og dermed tør borgmester Nicolai Wammen heller ikke at tage ansvaret for beskæftigelsen i Århus.

Fordi - borgmesteren har konkluderet, at Århus vil tabe penge, og det vil byen ifølge borgmesteren, fordi Nicolai Wammen ikke har tiltro til sin rådmandskollega, ikke har tiltro til ledelsen og medarbejderne i beskæftigelsesafdelingen.

Vi skal gå forrest

For Venstre handler det om at sætte borgeren i centrum, skabe sammenhæng i indsatsen og turde tage ansvar, også når det gælder om at gå forrest.

Vi er en by med tradition for at gå forrest og for at gå ind i forsøg. Vi er en forgangskommune på mange områder, og det ønsker vi i Venstre, vi fortsat skal være. En hel række organisationer og parter i indsatsen har indgivet høringssvar, bl.a. arbejdsmarkedsafdelings MED-udvalg kan tilslutte sig ansøgningen om et Pilotcenter. MED-udvalget gør specielt opmærksom på, at det er vigtigt, at der er fokus på borgere, der har problemer ud over ledighed, altså den lidt svagere gruppe i forhold til ledige, som er placeret i matchgruppe 4 og 5.

Der er vi i Venstre helt på linje. Derfor har vi også fremsat forslag sammen med de radikale og SF om, at en del af midlerne skal flyttes til denne målgruppe.

De eneste, der er bekymret for, at de svage - altså dem, der har brug for omfattende støtte og vejledning i forhold til arbejdsmarkedet - får større fokus og støtte er borgmester Nicolai Wammen og a-kasserne

Flere socialdemokratiske borgmestre rundt i Danmark, f.eks. Næstved og Kolding kommuner, søger om etablering af Pilotcentre. De har mod og visioner og tænker realpolitisk og ikke ud fra en ideologi, der kan skade indsatsen for de svageste ledige.

Søren Andersen, regionsformand for Dansk socialrådgiverforening i Århus, opfordrer borgmester Nicolai Wammen og det øvrig byråd til at stå sammen og skabe en bred løsning, der støtter en ansøgning om et Pilotjobcenter, fordi han forventer, at en sådan løsning vil sikre en høj effektivitet i opgaveløsningen til glæde for de ledige.

Vi vil som Søren Andersen opfordre borgmester Nicolai Wammen til at skabe handling bag i de ord, Wammen gang på gang har udtalt: »Jeg vil ikke være en borgmester, der fokuserer på snævre interesser eller afgørelser, der er baseret på det mindst mulige flertal.«

Vi kan på baggrund af holdningen fra Socialdemokratiet se, at dette gør sig ikke gældende. Borgmesteren varetager de snævre interesser, altså i dette tilfælde a-kasserne og LO's interesser, og ikke de lediges og byens interesser.

Hvis man skal være lidt fræk, kan det selvfølgelige også fortolkes som fagbevægelsens indtog på borgmesterkontoret efter borgmesterskiftet ved valget i november.

Byens interesser

Det er klart og tydeligt, at de, der ikke støtter etablering af et pilotjobcenter, er dele af Socialdemokratiet på landsplan, i kommunerne og topledelsen i Socialdemokratiet på Christiansborg,

Derfor kan det kun fortolkes som simpel landpolitisk oppositionspolitik, som borgmester Nicolai Wammen skal støtte, naturligvis godt hjulpet af LO.

Vi vil opfordre Nicolai Wammen til at varetage byens interesser og overlade opposition i forhold til landspolitikken til partiformanden på Christiansborg og sikre, at det er socialdemokratiske politikere, der præger borgmesterens holdninger og ikke fagbevægelsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.