Salget af nytårsskyts er halveret

Mange mindre handlende har opgivet salget på grund af besværlige nye regler, og kundernes interesse er dæmpet betydeligt.

Vi skal nok få flotte raketter at se i luften over Århus nytårsaften, ligesom der bliver knald og brag i gaderne, men at dømme efter salget indtil nu bliver fyrværkeriet af langt mindre omfang end tidligere.

De skærpede regler om opbevaring og salg af fyrværkeri, som trådte i kraft efter den voldsomme ulykke i Seest ved Kolding, sætter tydelige spor i afsætningen. Tilsyneladende er interessen for at fyre krudtet af også dæmpet blandt kunderne.

Under alle omstændigheder tegner dette års nytårsskyts til at blive mere sikkert og måske dermed give færre skader end tidligere. Myndighederne har kontrolleret importører og udsalgssteder som aldrig før, melder branchen.

Det skulle betyde, at ulovligt og dermed særligt farligt fyrværkeri bliver en sjældenhed.

De seneste fire år har personskaderne på landsplan som følge af nytårsfyrværkeri ligget på omkring 700-800 årligt. Så mange har sygehusene behandlet for skader. Dertil kommer, hvad man har klaret i hjemmene og hos egen læge.

Blandt lokale importører af skyts meldes om et betydeligt lavere salg end tidligere.

Mindre salg

Rene Blittrup, indehaver af Dansk Fyrværkeri Import i Skjørring, har mærket en betydelig nedgang i omsætningen. Omfattende kontrol vil efter hans mening bevirke, at kunderne kan stole på, at kun lovligt fyrværkeri med de vigtige BRS-numre påført, bliver langet over disken.

Kirsten Sørensen, der driver Importa, er blevet pålagt at flytte virksomheden fra Århus til Tirstrup. Hun oplyser, at salget er mere end halveret i år. Hun sælger til stort set alle områder i Danmark, men siger, at et stort antal mindre handlende i år har undladt at købe skyts:

»De må have 50 kg i butikken og højst 100 kg på lager, og det er meget lidt, når det drejer sig om kinesisk skyts med et stort indhold af ler, som skal vejes med.«

Mulighed for kø

De små tilladte mængder medfører for den lille handlende i et større byområde, at han skal have hyppige leverancer, som også skal foregå i særlige sikrede køretøjer. Alt i alt er skytset for svært at håndtere for de små handlende som bl.a. malervarebutikker.

»De sælger i forvejen ikke så meget mellem jul og nytår, så skytset har været et kærkomment bidrag til omsætningen. Det er slut nu,« fastslår Kirsten Sørensen.

Kravet om særlige lagerfaciliteter på afstand af boliger kan faktisk kun imødekommes af de store forretninger, men også her må man kun have 50 kg i butikken.

»Hvis kunderne ikke er opmærksomme på problemstillingen og venter med at købe skyts til den 30. eller 31. december, kan de komme til at stå i kø mange timer, fordi de 50 kg forsvinder uafbrudt, så der skal hentes nyt,« forudser hun.

Færre tilladelser

Politiet over hele landet beslaglægger hvert år betydelige mængder ulovligt fyrværkeri. I sommer kunne toldvæsenet i Århus supplere med beslaglæggelse af 40 tons fyrværkeri fra to containere på Århus Havn.

Århus Politi oplyste kort før jul til Jyllands-Posten, at der er givet 17 afslag på ansøgninger om tilladelse til opbevaring af større mængder fyrværkeri ved detailforretninger.

Seks allerede udstedte tilladelser er trukket tilbage, og 44 tidligere udstedte tilladelser er bragt til ophør af de handlende selv, fordi de ikke ønsker at gøre brug af dem i år.

Hvis man vil festligholde nytåret med skyts men er usikker på, om det indkøbte er i orden, er der hjælp af hente. På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside sik.dk kan man indtaste BRS-nummeret og få vished for, om det er godkendt. Eller man kan ringe på "fyrværkerilinien" 70209933.

ulla.noerby@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.