»Jeg gider ikke hidse mig op længere«

Han parkerer bilen og den vedhængte trailer på en sti få meter inde i True Skov. 50 meter derfra ligger genbrugsstationen på Sintrupvej.

Alligevel kan skovløber Flemming Overgaard stå og stirre på et af de mest populære steder at smide affald i skoven i det vestlige Aarhus. På skovbunden ligger der rester af et større læs murbrokker, som han fjernede for nylig.

Oprydningen er dyr og tager tid, så resterne af murbrokkerne må ligge der lidt endnu.

»Når det er værst, kommer der sådan nogle større aflæsninger tre gange om ugen, men jeg prøver at få det fjernet med det samme, for skidt avler skidt,« siger Flemming Overgaard, der er ansat ved Naturstyrelsen og har været skovløber siden 1996.

Det er blevet værre

Han fortæller, at det kan være svært at skelne mellem privat- og erhvervsaffald, men han har en stærk fornemmelse af, at det kun er erhvervsdrivende, som kan læsse så meget affald af på én gang.

Flemming Overgaard forklarer, at der er kommet mere af den type affald det seneste halve år i de fire skove i Aarhus-området, som han er skovløber i.

Denne formiddag parkerer han sin bil ved fire holdepladser i True Skov, og hver gang finder han affald af den ene eller anden art. Murbrokker, tagplader og sågar to toiletter er fangsten. Sidstnævnte kan, med Flemming Overgaards egne ord, sagtens være fra en håndværker, der har skiftet toiletter for en kunde.

Leder efter spor

Toiletterne bliver sat i traileren, ligesom meget af det andet fundne affald også gør. Kun de store aflæsninger lader han ligge, for det skal han have hjælp fra andre til at få fjernet.

De store aflæsninger gennemroder han altid for at se, om han kan finde noget, der kan spore, hvem der har udført den ulovlige handling.

»Nogle gange finder jeg kvitteringer eller andre dokumenter. Så anmelder jeg det til politiet, men der er aldrig blevet dømt nogen, fordi politiet ikke kan bevise, at de personer har gjort det,« siger Flemming Overgaard.

Han har set lidt af hvert i sin tid som skovløber. En stor pose med hår, som han mistænkte en frisør i Brabrand for at have smidt, og engang fandt han 150 kg dej fordelt i mange kasser.

Men da kasserne var blevet våde af regn, var bunden gået ud af dem, og dejen flød rundt i skoven.

»Det værste var dog, da jeg fandt et så stort læs byggeaffald, at det næsten kun kan have været en lastbil, der har tømt det i skoven,« siger Flemming Overgaard.

Det kan ikke længere få ham op i det røde felt, når han finder erhvervsaffald eller andet affald i skovene.

»Jeg har set det så mange gange efterhånden, at jeg ikke gider hidse mig op over det længere. Til gengæld bliver min lærling chokeret hver eneste gang, han støder på noget,« siger Flemming Overgaard.

En dag på Flemming Overgaards kontor er ikke længere forbundet med opsyn og forplejning af skoven. En større del af jobbet er i højere grad blevet, at han nu skal rydde op efter andre.