Eksperimentet på Bispetorvet

Fredag blev det centrale torv åbnet for midlertidig parkering. Men mangel på anvisninger skabte kaos, hvor biler blev spærret inde.

Artiklens øverste billede
P-vagter checker bilernes parkerings billetter

På Bispetorvet bliver der disse dage udført et ufrivilligt socialt eksperiment. Hvordan placerer omkring 70 bilister sig på en plads uden tydelige parkeringsanvisninger?

Det er noget værre møg. Situationen er total anarkistisk, det stikker jo helt af det her.

Søren Falentin , ven af en bilist, der nær var fanget mellem to biler.

Ikke særlig hensigtsmæssigt viste det sig fredag – dagen, da pladsen blev åbnet for midlertidig parkering indtil 2014.

»Det er noget værre møg. Situationen er total anarkistisk, det stikker jo helt af det her,« siger Søren Falentin, efter han og vennen Gert Dahlgaard med nød og næppe har bakket en bil ud, som stod parkeret mellem to andre – en foran og en bagved.

En heldig bilist

Bilerne er parkeret på kryds og tværs, så man med misundelse lader tankerne vandre til de snorlige rækker på Bilkas parkeringsplads. Andre rager så langt ud, at bilisterne skal igennem nervepirrende snævre passager for at komme rundt, og mellem de store blomsterkasser, er der opstået tre rækker af parkerede biler.

Det er som bekendt ikke nogen særlig optimal løsning, og det har Lone Holm erfaret. Efter nogle timer er hun vendt tilbage til sin parkerede bil, som er lukket inde imellem to andre.

»Jeg var en af de første på pladsen, så jeg troede, at jeg startede én af to rækker. Men så er folk begyndt at parkere både foran og bagved. Det er da dumt,« siger hun.

Den irriterede bilist har dog været så heldig, at bilen foran hende er udstyret med et firmatelefonnummer på kølerhjelmen. Igennem firmaet har hun fundet frem til føreren, som er kommet hende til undsætning.

Fra sit kontor på Mejlgade med udsigt over Bispetorvet, har Morten Have sammen med sine kollegaer fulgt situationen dagen igennem.

»Det meste af dagen er gået med at overvære det her, og det har været sjovt. Det er utroligt, så lidt folk tænker sig om. Hvordan kan man tillade sig at lukke andre bilister inde?« spørger han.

Overvejer betonklodser

Igennem sit arbejde har han haft udsyn til mange forskellige versioner af Bispetorvet.

»Først er der parkering, så bliver torvet lukket for biler, så laver de elendige parkeringsforhold igen. De må snart beslutte sig,« siger han.

Hos kommunen er meldingen, at man ikke ønsker at skæmme pladsen ved at optegne parkeringsbåse med hvide streger. Vejchef Michael Kirkfeldt håber, at bilisterne selv kan gennemskue det mest optimale parkeringssystem.

»Blomsterkasserne skal vejlede bilisterne. Derudover bliver der sat en stor informationstavle op i starten af næste uge. Hvis det ikke virker, må vi sætte betonklodser op, som gør anvisningerne tydeligere,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.