Byens lærere og pædagoger i et nyt samarbejde
BUPL Århus og Århus Lærerforening vil danne en fælles tænketank, hvor der skal udvikles ideer til fremtidens skole.De to faggrupper skal via dialog og samarbejde inspirere hinanden til at finde fremtidige løsninger.
BUPL Århus og Århus Lærerforening går helt usædvanligt sammen for at stå stærkere i forbindelse med regeringens kommende skolereform.
Det har nærmest været en naturlov, at vi bekriger hinanden.
Opgør med naturlov
»Det har nærmest været en naturlov, at vi bekriger hinanden, og det gør man løbende rundt omkring, så det er ret atypisk, at man melder ud, som vi gør her i Aarhus,« erkender han.
De to organisationer etablerer nu en tænketank, der skal komme med anbefalinger om skoleudvikling. Den første opgave for tænketanken bliver at kigge på regeringens udspil til en skolereform, der snart ventes lanceret.
Flere tusinde eksperter
Århus Lærerforening og BUPL Århus repræsenterer ifølge Henning Truelsegaard, formand for BUPL Århus, samlet flere tusinde eksperter i undervisning, læring, udvikling og fritid. De skal nu udnyttes i tænketanken, understreger han.
Både Henning Truelsegaard og Søren Aakjær fremhæver det i forvejen gode samarbejde mellem lærere og pædagoger på de aarhusianske skoler. Forudsætningen for samarbejde er, at der mellem de to faggrupper er en tydelig arbejdsdeling baseret på indsigt i og anerkendelse af hinandens fagligheder.
»Det er gennem dialogen, at vi inspirerer hinanden, og det er gennem dialogen, man får beskrevet, hvordan de to professioner kan bidrage til opgaveløsninger,« pointerer Henning Truelsegaard.
Kommer længst sammen
Også Søren Aakjær tror på, at de to parter kommer længst ved at stå sammen.
»Vi har jo kæmpet lidt med, hvad der er pædagogens, og hvad der er lærerens opgave i bl.a. de to hovedorganisationer. Her i Aarhus mener vi ikke, at det fører nogen vegne. Vi er nødt til at blive enige om, hvordan den her kage skal skæres, så de enkelte medlemmer ude på skolerne ikke bliver taget som gidsel i en konflikt,« siger han.