Drenge dribler sig i tv

Ni fodbolddrenge fra Christiansbjerg IF laver reklamefilm for børnekanalen Ramasjang.

Artiklens øverste billede

Drengen i den røde landsholdstrøje stirrer op på de tomme tilskuerrækker. Han sparker fodbolden hen over det tætklippede græstæppe, hvor AGF plejer at spille sine hjemmekampe i Superligaen.

Og så udbryder han med al den indestængte beundring, der kan rummes i en tiårig krop:

»Jeg ved ikke, om jeg drømmer, eller om det er virkelighed.«

Sammen med otte kammerater fra fodboldklubben Christiansbjerg IF skal han medvirke i en kort tv-reklame, en såkaldt breaker, for tv-kanalen DR Ramasjang.

Derfor har han fået lov til at løbe rundt på NRGi Park i Aarhus denne småkolde og blæsende eftermiddag i maj, mens kameraerne fra Danmarks Radio optager drengenes bevægelser.

»Hvad er jeg?«

Dagens store udfordring er, at fodboldspillerne skal forme de ni bogstaver i navnet ”Ramasjang”, mens de løber med en bold. Hver dreng dribler et bogstav, som er formet på græsset med næsten usynlige tøjklemmer.

Og drengene skal gøre det på samme tid, når journalisten og fotografen fra DR giver dem besked.

Lydigt liner de sig op på en lang række med boldene liggende ved deres fødder. De har taget deres favoritfodboldtrøjer på i dagens anledning: Holland, Danmark, Barcelona, Liverpool og - selvfølgelig - AGF.

»Nu prøver vi lige …,« siger journalisten, inden han bliver afbrudt af en dreng i Barcelona-trøje.

»Hvad er jeg?«

Tålmodigt får drengen at vide, at han stadig skal drible bogstavet ”r”. Præcis som da han fik den samme besked for et par minutter siden.

»Drenge, nu skal I blive stående der, hvor jeg har placeret jer! Vi prøver igen,« siger journalisten, kikker på sit ur og giver tegn til kameramanden, der har anbragt sig højt oppe på tribunen, så han kan få alle spillerne med i billedet på en gang.

»Er alle drengene klar? Lad os prøve en gang til - eller måske flere. Vi kører. En, to, tre …

Favorittens hjemmebane

På forhånd var det en blanding af spænding, nervøsitet og forventning, der prægede de unge fodboldspillere.

»Jeg har lidt sommerfugle i maven. Men jeg glæder mig også, fordi vi kommer i tv, og fordi der er så mange, der kommer til at se os. Og så er det rigtig fedt at skulle spille på AGF's bane,« siger Jakob på ti år, der som sine holdkammerater går på Katrinebjerg Skolen.

For ham er det en særlig fornøjelse at være på De hvides hjemmebane:

»Mine favoritspillere er Peter Graulund fra AGF og Steven Gerrard fra Liverpool.«

På skærmen til august

Fodbolddrengene fra Aarhus Nord og Ramasjangs øvrige seere må dog vente til efter sommerferien med at se driblefilmen.

Optagelsen skal nemlig igennem DR's grafiske afdeling, før den kommer på skærmen, oplyser redaktionssekretær Peter Buhl fra DR.

Men så kan drengene også glæde sig over, at se dem selv drømmedrible hen over græsset på NRGi Park det næste års tid, hvor DR planlægger at bruge den 30 sekunder lange breaker mellem udsendelserne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.