Mangfoldige meninger om mangfoldighed
Det var rød blok mod blå, da byrådet onsdag diskuterede et forslag om en mangfoldighedsdag.
Skal Aarhus have en årlig mangfoldighedsag, eller er det mangfoldighedsdag hver dag - og hvordan harmonerer det forslag med, at byen lige har opgivet sin status som friby for forfulgte forfattere?
Meningerne var mangfoldige, da byrådet onsdag aften behandlede forslag fra Socialdemokraterne, SF og De Radikale om at indføre en årlig mangfoldighedsdag for byen. Men i hovedtræk var det rød blok mod blå.
For den radikale viceborgmester Rabih Azad-Ahmad var demonstrationen for tolerance på Bispetorv forrige onsdag, som et enigt byråd stod bag, et svar til Danish Defence League om, at Aarhus vil værne om mangfoldigheden.
Plet på Aarhus
»Når de spreder had i Aarhus på lørdag, vil man se det ude i verden. Det vil sætte en plet på Aarhus. Vi vil sende det budskab, at mangfoldighed er en selvfølgelighed,« sagde han
Camilla Fabricius (S) mener, byen behøver den styrke , der ligger i at have mangfoldighed som et pejlemærke, et fælles mål, der henvender sig til alle uanset køn, seksuel orientering eller etnisk oprindelse.
For Thomas Medom (SF) handler det om, at meninger skal kunne brydes på kryds og tværs, mangfoldighed er en måde at mødes på med debat.
Symbolpolitik
Henrik Vestergaard (V) kaldte forslaget symbolpolitik. For Venstre er det mangfoldighedsdag hver dag. At være liberal er at respektere anderledes tænkendes ret, sagde han.
Han undrede sig over, hvis byen skal bruge penge på en årlig mangfoldighedsdag, men åbenbart ikke længere kan finde penge til at være friby for forfulgte forfattere, efter at have huset den zimbabweanske forfatter Tandai Tagarira i to år.
»Lad os i stedet for at bruge pengene på symbolpolitik, bruge dem på igen at invitere en forfulgt forfatter til Danmark,« var budskabet fra Henrik Vestergaard.
Smagsdommeri
Niels Christian Selchau Mark fra De Konservative mener, det ikke er en kommunal opgave at arrangere demonstrationer for mangfoldighed:
»Sådan en manifestation bør være borgerdragen. Private kan kæmpe for og imod, hvad de vil, men hvis vi som politikere hvert år bliver bannerførere for, at nogen ikke er velkommen i byen, er det smagsdommeri med totalitære undertoner.«
Jette Jensen fra Enhedslisten mener, at ideen er o.k., men kaldte det at opfinde den dybe tallerken.
»Vi kan lige så godt gøre det sammen med dem, der gør det i forvejen,« sagde hun med henvisning til, at der de seneste år har været arrangeret en mangfoldighedsdag i kvarteret omkring Mejlgade.
Sagen blev sendt til videre behandling i magistraten.