Frygt for faneflugt fra universitet

En femårsplan på Aarhus Universitet kan betyde tab af forskere.

Op mod 200 medarbejdere på Aarhus Universitets jordbrugsområder har fået besked på, at deres arbejdssteder flyttes fra Sjælland og Fyn til Aarhus i løbet af fire-fem år, og repræsentanter for medarbejderne på de to steder frygter udvanding af områderne i de kommende år.

Det gælder ca. 110 medarbejdere i Flakkebjerg syd for Slagelse og ca. 90 medarbejdere i Årslev på Midtfyn, der alle i marts fik besked om den påtænkte flytning, da universitetsledelsen præsenterede en plan for en omstrukturering af hele Aarhus Universitet.

Siden har planen været debatteret, men frustrationen er fortsat udtalt blandt de medarbejdere, som bliver berørt.

»Reaktionen varierer meget blandt medarbejderne, men den kan vel karakteriseres som en form for resignation og accept. Vi har kendt planen i et års tid, men mange vælger indtil videre at se tiden an,« siger Per L. Gregersen, der er tillidsmand for en del af de videnskabelige medarbejdere i Flakkebjerg.

»Hele øvelsen vil betyde en masse tab af kompetencer, og så skal vi bruge en del tid på flytningen, som vil gå fra forskningen. En stor del af vores samarbejder er i København, og der vil givetvis forsvinde en række forskere i de næste fire-fem år. I den yderste konsekvens kan universitetet ende med, at der kun er tre forkølede forskere at flytte til den tid,« siger Per L. Gregersen.

Utilfredse medarbejdere

Som omtalt i JP Aarhus for nylig har ledelsen af Aarhus Universitet også besluttet, at en række forskere ved det tidligere DPU i København skal have arbejdssted i Aarhus. Beslutningen har skabt utilfredshed blandt nogle medarbejdere, som ikke kan se de faglige begrundelser.

Den samme holdning oplever Dianne Solvang, tillidsrepræsentant for de administrative medarbejdere i Årslev på Fyn.

»Vi er fortsat uforstående over for beslutningen, og vi frygter en flugt herfra i de kommende år. Nogle medarbejdere har allerede fundet andet arbejde, og jeg tror, at mange vil finde andet arbejde på Fyn frem for at flytte til Aarhus,« siger Dianne Solvang, der har samme plan:

»Jeg skal ikke flytte til Aarhus, så jeg vil forsøge at finde noget andet.«

Dekan vil hjælpe familier

Brian Bech Nielsen, dekan for Science and Technology ved Aarhus Universitet, oplyser, at femårs-fristen til Flakkebjerg og Årslev er givet, for at medarbejderne får tid til at indstille sig på flytning.

Men han erkender, at flytningen kan betyde tab af forskere.

»Vi vil gøre, hvad vi kan, for at medarbejderne finder det så attraktivt, at de flytter med alle sammen. Men ethvert menneske er forpligtet til at tænke på, hvad der er bedst for en selv og familien, og hvis nogle f.eks. ønsker at søge til København, så har dansk forskning stadig gavn af dem. Og det er ikke ukendt, at der er en udveksling af forskere på tværs af universiteterne, men det er ikke vores ønskescenarie,« siger dekanen, der vil forsøge at lette flytningen.

Mange tilbud om hjælp

»Beslutningen om at medarbejderne skal flytte, er ikke taget uden bekymring, for det er mennesker med familier, som vi beder om at flytte til en anden del af landet. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at gøre det attraktivt at flytte til Aarhus, og det kan bl.a. være at indgå i netværk, der kan hjælpe med at finde job til ægtefællerne, så flytningen bliver lettere,« siger han.

Begrundelsen for at flytte forskerne fra Flakkebjerg og Årslev er, at det vil føre til et tættere samarbejde med de øvrige forskningsområder i Aarhus og sikre en tæt kontakt mellem forskere og studerende.

»Det er nutidens studerende, som skal bære faklen videre, og derfor er det vigtigt, at forskerne er tæt på de studerende. Med stigende søgning mod de store byer tror vi ikke på, at vi kan få tilstrækkelig mange studerende til at studere i Flakkebjerg og Årslev,« siger dekanen.