Nye vejnavne til Skejby

Ringvejen omkring det kommende giganthospital DNU skal hedde Palle Juul-Jensens Boulevard, foreslår udvalg.

Artiklens øverste billede

Fire afdøde personer, som hver har haft stor indflydelse på det aarhusianske sundhedsvæsen, kommer formentlig til at få en vej omkring det nye storhospital i Skejby opkaldt efter sig.

Den 26. oktober skal regionsrådet i Region Midtjylland tage stilling til de fire navneforslag, som derefter skal endeligt godkendes i Aarhus Kommune.

Direktionen i Region Midtjylland indstiller bl.a. til, at den kommende firesporede ringvej omkring Det Nye Universitetshospital (DNU) skal hedde ”Palle Juul-Jensens Boulevard” efter den afdøde læge, som bl.a. var lektor ved Aarhus Universitet fra 1969-1988. Palle Juul-Jensen var fra 1988-1995 leder af Sundhedsstyrelsen med titel af medicinaldirektør.

Ifølge indstillingen var Palle Juul-Jensen i en årrække forkæmper for etableringen af Skejby Sygehus og fortaler for etablering af et samlet aarhusiansk universitetshospital.

En anden vej bør ifølge indstillingen opkaldes efter læge og professor Tyge Søndergaard, som levede fra 1914 til 1990.

Fra 1961 til 1981 var Tyge Søndergaard professor i kirurgi ved Aarhus Universitet og i en periode dekan for Det Lægevidenskabelige Fakultet. Tyge Søndergaard hørte til blandt pionerer inden for hjertekirurgien, hedder det i motivationen.

Professor i radiologi

En tredje vej, som skal forbinde den sydlige del af Ny Herredsvej til de faglige fællesskaber ved ringvejen i DNU-projektets sydlige spor, skal hedde Carl Krebs Vej.

Carl Larsen Krebs levede fra 1892 til 1979. Han blev leder af røntgenafdelingen på det daværende Århus Kommunehospital i 1922 og senere leder af radiumstationen. Carl Krebs blev i 1943 Aarhus Universitets første professor i radiologi.

Det sidste navneforslag er ”Karen Elise Jensens Vej”.

Karen Elise Jensen, som døde i 1996, skiller sig ifølge indstillingen ud ved at have investeret store summer i den eksperimentelle forskning på sygehusene i Aarhus. Karen Elise Jensens Fond har sin oprindelse i hendes datter Suzannes død. Hun døde i april 1980 af leukæmi, og Karen Elise Jensen ønskede at oprette en fond som en gestus for lægevidenskaben, der gjorde en stor indsats for at forsøge at helbrede datteren. Penge fra fonden er bl.a. brugt til MR-centret på Skejby Sygehus.

Relation til sundhed

Ifølge et notat fra styregruppen bag DNU finder Region Midtjylland, at det er en god idé, at vejene i tilknytning til DNU Aarhus tager udgangspunkt i afdøde danskere, der har haft relationer til sundhedsvæsenet.

Henvendelsen fra Aarhus Kommune om at finde de nye vejnavne har været drøftet i forretningsudvalget for DNU, der besluttede at rette henvendelse til Jydsk Medicinhistorisk Selskab med henblik på deres bidrag til begrundede vejnavneforslag.

Jydsk Medicinhistorisk Selskab har derefter fremsendt forslag til vejnavne.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.