Bedrageri-frikendt kræver erstatning
Aarhus Kommune kan se frem til krav om efterbetaling af en række ydelser til et frikendt par.
Tirsdagens frifindelse i Vestre Landsret af to tidligere ægtefæller i en omfattende sag om socialt bedrageri kan blive dyr for Aarhus Kommune. Fra at have fået medhold i krav om tilbagebetaling af 645.000 kr. ved byretten, kan det nu være kommunen, som må til lommerne.
Advokat Henning Lyngsbo, som forsvarede den 47-årige mandlige dansk-somalier under retssagen, varsler et økonomisk efterspil.
»Vi skal undersøge, hvad man har mistet af sociale ydelser i den tid, der er gået, og det har man så krav på at få udbetalt. Og det er ikke småbeløb, vi taler om i en sag med seks børn og fem års forløb,« siger advokaten, som også regner med at kræve erstatning for uberettiget fyring på sin klients vegne.
»Han blev fyret som buschauffør, som han havde været i flere år, fordi han blev dømt i byretten. Og den fyring er forkert, når vi har en fuldstændig ren frifindelse her,« siger han.
Ekstra ydelser
Den 37-årige somaliske kvinde og hendes mand blev skilt i 2002, og da de begge modtog sociale ydelser, udløste skilsmissen en lang række ekstra ydelser - bl.a. to gange boligstøtte, forhøjet børnebidrag til moderen for parrets seks børn samt friplads i diverse institutioner.
Muligvis smækkede kommunen allerede i 2006 kassen i for en række ydelser på basis af en mistanke om, at parret reelt stadig boede sammen.
Kvindens advokat, Anders Skovholm, mener, at det efter frifindelsen er oplagt at undersøge, hvilke udbetalinger kvinden siden måtte være gået glip af.
»Med mindre hun har etableret samliv med en anden person, vil der være ydelser, som hun er gået glip af. Det ville da være naturligt at fremsætte et erstatningskrav, hvis det er sket på et forkert grundlag,« mener Anders Skovholm.
Mistanke er tilstrækkelig
Ifølge chefen for Backoffice i Aarhus Kommunes Borgerservice, Finn Bruun Ravnsbæk, har kommunen endnu ikke vurderet, hvilke konsekvenser frifindelsen vil få. Han ønsker derfor ikke at kommentere den konkrete sag, men understreger, at kommunen godt kan stoppe en ydelse alene på en begrundet mistanke om, at udbetalingen finder sted på et forkert grundlag.
»Det kan sagtens være, at det er sandsynliggjort, at to personer bor sammen. Så er man berettiget til at stoppe en ydelse og kræve den tilbagebetalt - uden at der nødvendigvis kan domfældes for det,« siger Finn Bruun Ravnsbæk.