Unge i ghettoer har særlige idrætsbehov

Børn og unge i Bispehaven, Gellerupparken samt andre af byens belastede boligområder har behov for langt flere fritidstilbud. Her skal sættes ind for at få flere medlemmer i foreningerne, og de skal blive der. Samtidig er det nødvendigt at foreningerne har fleksible og åbne tilbud, der ikke nødvendigvis har med idræt at gøre.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Det Boligsociale Fællessekretariat har lavet.

Boligforeningernes sekretariat har i december og januar interviewet 30 børn og unge i Rosenhøj, Herredsvang, Bispehaven og Gellerup/Toveshøj for at høre, hvordan de ser på foreningslivet i deres områder, samt hvorvidt de er aktive, og hvilke ønsker de har til deres fritidsliv.

Det har resulteret i rapporten ”Foreninger for alle?”, som er en opfølgning på en undersøgelse fra foråret 2009. Men dengang var det klubledere, foreningsledere og boligsociale medarbejdere, som fællessekretariatet spurgte.

Af den nye rapport fremgår det, at nogle af de adspurgt børn og unge i dag går til sport i etablerede foreninger og er meget glade for det, mens flere har prøvet at gå til forskellige aktiviteter i diverse foreninger, men er stoppet. Ifølge rapporten er det samlede billede, at mange har en begrænset eller ganske flygtig tilknytning til foreningslivet. Deres fritid bliver i stedet brugt på venner, lektier og den lokale fritids- og ungdomsklub.

Geografisk udfordring

Den geografiske afstand til foreningerne udpeger de adspurgte som en udfordring, da de mindre børn er afhængige af, at deres forældre kan køre dem.

Samtidig har busbørnene, der bliver kørt til skoler langt væk fra deres bopæl, svært ved at nå at komme til fritidsaktiviteter.

»Det er stærkt bekymrende, at der tilsyneladende er en lav foreningstilknytning i områderne, at børnene har få lokale tilbud, samt at foreningerne har svært ved at fastholde dem,« siger Jens Møller, leder af fællessekretariatet.

En klar tendens

Ifølge sekretariatet er det ikke muligt at opgøre, hvor mange af de fire undersøgte boligområders 3.772 børn og unge under 17 år, der er aktive i foreningslivet. Men tendensen er klar.

»Selvom vi har brugt oceaner af tid i de seneste 20 år på at diskutere rummelighed og inklusion i de danske foreninger, er der åbenbart stadig foreninger, som ikke kan eller vil rumme børn og unge fra disse områder. Det er et kæmpe problem,« fastslår Jens Møller.

Rapporten indeholder 10 anbefalinger og blev torsdag præsenteret for Aarhus Kommunes folkeoplysningsudvalg (se anbefalingerne øverst på denne side).

Kommunen bliver anbefalet at sørge for at sende flere folk i marken for at være med til at udbrede foreningslivet og deltagelsen i de udsatte områder. For eksempel ved at lave nye samarbejder mellem kommune, foreninger og boligforeninger, så pædagogisk personale fra klubber og skoler kan hjælpe foreningerne i de belastede områder.

»Det er helt afgørende at få flere pædagoger og skolelærere, der kender børnene og forældre til at hjælpe i foreningerne. Så kan det være, at de skal blive en time efter kl. 14, men pengene er godt givet ud,« siger Jens Møller.

Han mener, at det vil kunne udbrede de såkaldte fritidspas og deres tilbud om gratis idræt.

Rapporten nævner eksempler på tværgående samarbejde.

Fodboldklubben ACFC og den kommunale fritids- og ungdomsklub i Gellerupparken har gennem en årrække haft et meget tæt samarbejde, som har gavnet begge parter.

I Herredsvang har Aarhus Amatørbokseklub, den lokale fritids- og ungdomsklub, ungdomsskolen samt den boligsociale indsats samarbejdet om bokseaktiviteter for områdets børn og unge.

Rapporten opfordrer også de etablerede idrætsforeninger til at have øje for de mange potentielle medlemmer i de udsatte boligområder.

I København er gode erfaringer med, at de etablerede foreninger opretter satellitforeninger- og hold i boligområderne.