Danmarks bedste tennisspiller til Egå
Kristian Pless spiller opvisningskamp, når tennisafdelingen i Hjortshøj-Egaa Idrætsforening (HEI) fejrer 25 års jubilæum.
Det er sjældent, at Danmarks bedste mandlige tennisspiller Kristian Pless optræder på hjemlandets tennisbaner.
På fredag sker det, når tennisafdelingen i HEI fejrer 25 års jubilæum. Kristian Pless kommer forbi anlægget i Egå for at undervise klubbens juniorer og spille en opvisningskamp mod Jesper Pallesen fra Århus 1900 Tennis.