Fortsæt til indhold
Aarhus

Beth Hart aflyser koncert

Aftenens koncert med Beth Hart på Train i Århus er aflyst.

Den amerikanske musiker er ellers ankommet til Århus, men det er hendes stemme ikke.

Den er forsvundet, og derfor vil det ikke være muligt at stille op til aftenens koncert.

Der er til gengæld allerede fundet en ny dato til koncerten, som er mandag d. 26. november, kl. 20.00.

Købte billetter kan benyttes til den nye koncert, eller man kan få refunderet pengene.