Studerende ønsker eget parlament
Studerende på Aarhus Universitet vil have et studenterparlament for at åbne debatten og øge stemmeprocenten. Det vil blot udstille uenighed og mindske indflydelsen, mener Studenterrådet, som er imod forslaget.
»Debatten er død, og den er blevet kvalt af Studenterrådet. Vi må have et studenterparlament.«
Det mener tre studenterforeninger på Aarhus Universitet, som opstiller i valgforbund til bestyrelsesvalget i november med krav om en fundamentalt ny struktur på de studerendes demokrati.
»Selv om de studerende er en af de mest aktive grupper ved folketingsvalg, er stemmeprocenten kun 14 ved valg på Aarhus Universitet, og det er et klart bevis på, at debatten om studenterpolitikken er død. Derfor er der behov for et studenterparlament med åbne debatter og direkte valg til bestyrelsen,« siger Christian Rabjerg Madsen, spidskandidat for Frit Forum på Aarhus Universitet.
Åbent debatforum
Ideen er, at et åbent parlament skal favne de politiske studenterforeninger på Aarhus Universitet som Frit Forum, Liberale Studerende og Konservative Studenter samt Studenterrådet, som er opbygget af repræsentanter for de såkaldte fagråd fra de enkelte institutter. På den led vil et parlament ifølge forslagsstillerne blive et åbent debatforum, hvor forskellige holdninger luftes for åbent tæppe.
»Vi må have de politiske forskelle ud i et demokratisk forum, så debatterne kommer ud til de studerende. I dag foregår debatten i en osteklokke hos Studenterrådet, som først melder ud, når der er enighed. Det dræber engagementet, og jeg er overbevist om, at modellen vil give en højere valgdeltagelse end de nuværende 14 pct.,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Af konkrete aktuelle debatemner nævner han ligestilling, brugerbetaling, klima og private investorers mulighed for at købe sig ind på universitetet.
Frygter tab af indflydelse
Thea P. Frederiksen, formand for Studenterrådet, er ikke enig, og hun frygter, at et studenterparlament vil mindske de studerendes indflydelse.
»I Studenterrådet har vi medlemmer med alle mulige politiske baggrunde, men vi finder de kompromiser, der tilgodeser de studerende bedst, og det giver den største indflydelse. Et parlament kan let blive en politisk legeplads, hvor uenighederne luftes offentligt, og det vil ikke øge indflydelsen. Men alle er velkomne til vores møder, og vi holder også debatmøder, hvor alle studerende er velkomne med synspunkter, som vi tager med i vores arbejde,« siger Thea P. Frederiksen.
Formanden erkender dog, at en stemmeprocent på 14 er langt under det ønskede.
»Den procent er vi også kede af, og det arbejder vi på at forbedre hver dag. Årsagen kan være, at mange studerende føler sig fremmedgjorte i systemet, og så hjælper det altså ikke på engagementet, at fire forskellige organisationer skændes offentligt,« siger hun.
Ingen succes på SDU
På Syddansk Universitet (SDU) er modellen med et studenterparlament indført, men ifølge Syddanske Studerende, som er en pendant til Studenterrådet, foreløbig uden den store succes.
»Vi indkalder til møder to gange om året i parlamentet, men der kommer aldrig andre end os fra Syddanske Studerende, fordi de politiske foreninger ikke er særligt aktive her hos os. Men det kan muligvis fungere bedre på et større universitet som Aarhus Universitet,« siger Freja Brandhøj, formand for Syddanske Studerende ved SDU.
Indførelse af et studenterparlament med direkte valg på Aarhus Universitet vil kræve en vedtægtsændring, som skal vedtages af Aarhus Universitets bestyrelse. De studerende holder valg til bestyrelsen den 22.-25. november.