20.000 elever får ny chef
Århus Købmandsskoles nye chef hedder Birthe Friis blev valgt enstemmigt blandt ansøgerne.
Det bliver den 51-årige Birthe Friis, der som direktør skal stå i spidsen for Århus Købmandsskole efter sommerferien.
Den store uddannelsesinstitution har flere afdelinger spredt ud over hele Århus og modtager hvert år cirka 20.000 elever og kursister, svarende til befolkningstallet i en mindre provinsby.
Stillingen som øverste chef for bl.a. Erhvervsakademiet og de århusianske handelsskoler blev ledig, fordi den nuværende direktør Poul Bjerregaard er blevet regionsdirektør i Region Nordjylland.
Birthe Friis blev enstemmigt valgt blandt 27 ansøgere, hvoraf 5 var til samtale.
Hun er uddannet cand.mag. og har tidligere været chef for Økonomi & Ressourcer på Professionshøjskolen VIA. Før det arbejdede hun i konsulentbranchen, hvor hun bestred ledende poster.