Endnu et tilfælde af omsorgssvigt i Århus

Mandag blev et århusiansk forældrepar dømt for at have mishandlet sine børn i flere år. Århus Kommune vil gennemgå sin rolle i sagen.

Artiklens øverste billede

Endnu et groft tilfælde af omsorgssvigt er afsløret i Århus, hvor der tidligere har været massiv kritik af socialforvaltningen.

Mandag blev der føjet et nyt kapitel til føljetonen om for sen indgriben i sager om anbringelser.

Et forældrepar fra den nordlige del af kommunen blev hver idømt otte måneders betinget fængsel for i en årrække at have mishandlet deres børn med slag og spark. Børnene, der i dag er otte og 11 år, blev fjernet fra hjemmet i april 2007, men mishandlingen har sandsynligvis stået på siden 2004.

I retssagen kom det frem, at der var sendt flere indberetninger om familien fra skoleledere og naboer i samme periode.

Alligevel skulle der gå tre år, før Århus Kommune og Socialcenter Nord valgte at gribe ind og fjerne børnene fra deres hjem.

Socialforvaltningen har tidligere været under heftig beskydning efter sagen om to børn, der levede i kummerlige forhold, inden de blev tvangsfjernet, ligesom tv-dokumentaren ”Er du mors lille dreng? - 10 år senere” afstedkom megen kritik.

Beklager sagen
Rådmand Gert Bjerregaard (V) beklager den seneste sag, som han betegner som dybt ulykkelig, men han understreger, at der er sat initiativer i værk.

»Det vigtigste for mig lige nu er at vide, at der er taget hånd om børnene i deres svære situation. Dernæst er jeg sikker på, at den aktionsplan for anbringelsesområdet, som er sat i gang, vil genskabe tilliden til vores indsats,« siger han i en pressemeddelelse, der er sendt ud, efter at byretten idømte hver af forældrene otte måneders betinget fængsel for mishandling.

Han henviser samtidig til, at socialforvaltningens procedurer er ved at blive gennemgået bl.a. i en kulegravning af hele området.

»Der bliver ansat fire sagsbehandlere og oprettet et ekspertteam på fem stillinger. Jeg har derudover bedt byrådet om penge til yderligere 12 sagsbehandlere og et opsøgende team på fire mand,« skriver han og fortsætter:

Ekstern gennemgang
»Dernæst har vi øjeblikket tre eksterne parter til at gennemgå vores sagshåndtering på området. Og hvis der er flere huller, så vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at sikre, at de bliver lukket.«

Gert Bjerregaard har også været udsat for hård kritik i forbindelse med sagerne, der løbende er dukket op.

Claus Thomasbjerg (SF) er næstformand i Århus Kommunes udvalg for tvangsfjernelser og har været med til at beslutte, at børnene skulle fjernes fra forældrene.

Han er ved at se nærmere på oplysningerne i sagen, men understreger, at der er behov for en konference om anbringelser, når der lavet en generel undersøgelse af anbringelsessagerne.

Formand for udvalget Ango Winther (S) er på ferie og vil ikke udtale sig om mandagens afgørelse i retssagen, som han onsdag ikke havde hørt om.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Jacob B. Johansen, har krævet en redegørelse, og den er socialforvaltningen ved at udarbejde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.