De tre store P'er
Penge, politik og personlighed afgør et valg: I dag bruger folketingskandidaterne langt flere penge på valgkamp end for blot få år siden. Men penge kan ikke alene afgøre, om de bliver valgt.
Guld på kistebunden, et politisk budskab og evnen til at brænde igennem på en tv-skærm. De tre egenskaber øger chancerne for en plads i Folketinget. Sådan lyder det fra to fremtrædende valgforskere.
»De tre P'er: Penge, politik og personlighed. Disse ting er afgørende for en valgkamps udfald,« siger lektor og valgforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole.
Roger Buch mener, at tv er den vigtigste mediekilde for politikere til at sælge sig selv. Men kun få procent af kandidaterne får den mulighed under en valgkamp. Og så er det ligegyldigt, om de har 200.000 kr. til at føre valgkamp for.
330.000 og ikke valgt
Man kan ikke købe sig til tid i tv. Derfor skal de have noget andet at byde på. Derfor er det ifølge Roger Buch afgørende, at kandidaterne enten har en særlig personlighed, eller har nogle politisk klare budskaber.
»Da Jørgen Poulsen stillede op som kandidat for Ny Alliance, var han tophistorien i alle nyhedsudsendelserne på tv, fordi han er kendt og har en særlig personlighed,« siger Roger Buch.
JP Århus har spurgt de 99 opstillede folketingskandidater i Østjyllands Storkreds om prisen på deres valgkamp (se grafikkerne her på siden).
Tendensen er klar: De kandidater, der har brugt 50.000 kr. eller mere, har haft en god mulighed for at blive valgt. Men det er ingen garanti. Irene Simonsen fra Venstre, opstillet i Horsens-kredsen, brugte 330.000 kr. på sin valgkamp - det højeste beløb blandt de 85 kandidater, der har ønsket at svare på rundspørgen. Alligevel endte Irene Simonsen med lige præcis ikke at blive valgt.
Et godt eksempel
Lektor og valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener, at Irene Simonsen er et godt eksempel på, at andet end penge spiller ind.
»For at blive valgt skal man have penge til at købe sig synlighed. Synlighed sikrer en form for opmærksomhed, som så gerne skal give en billet til Christiansborg,« siger Johannes Andersen.
Den regionale effekt
Irene Simonsens kredsformand Jens Chr. Nielsen er ikke bitter, men skuffet over at have brugt 330.000 kr. uden gevinst.
»Vi fik for lidt synlighed i regional-tv, og det kan være en grund til, at hun ikke blev valgt,« lyder det fra kredsformanden.
JP Århus' rundspørge viser, at kandidaternes valgbudgetter er vidt forskellige; fra 2.000 og 330.000 kr. i Østjyllands Storkreds. Leif Lahn Jensen, opstillet for Socialdemokratiet i Djurskredsen, brugte 150.000 kr. på sin valgkamp.
»I dag er vælgerne ikke så dumme, at de stemmer på én, udelukkende fordi personen har mange penge. Man er stadigvæk nødt til at have klare politiske budskaber, som vælgerne kan forstå,« siger han.
Under valgkampen kæmpede Leif Lahn Jensen for lokalsamfundene på Djursland, og ifølge ham var det grunden til, at han fik 5.865 personlige stemmer.
»Jeg forsøgte at gøre mig synlig for lokalbefolkningen, og det - tror jeg - satte de pris på. Derved opnåede jeg en form for Djurseffekt,« siger Leif Lahn Jensen.
Penge ingen garanti
Valgforsker Roger Buch påpeger, at man ikke med garanti kan købe sig til en valgsejr, lige meget hvor mange penge man bruger.
»Det handler om at være troværdig. Det kan man være på grund af ens personlighed, men også ud fra ens påklædning, som også har en effekt på vælgerne,« siger Roger Buch.
Johannes Andersen ser med skepsis på udviklingen i de danske valgkampe.
Demokratisk problem
»Det er jo et demokratisk problem, at penge betyder noget for ens politiske muligheder. En kandidat, der bruger 5.000 kr. kan jo have lige så gode budskaber som en, der bruger 250.000 kr. Men for 5.000 kr. er det bare umuligt at få sine budskaber ud til vælgerne,« konstaterer Johannes Andersen.
Amerikanske tilstande
I USA er der to ting, der spiller ind i valgkampen for kandidaterne; flest dollars og mest mulig medieomtale.
»Penge får en større og større betydning herhjemme. Men i Danmark er der stadig plads til de ideologiske elementer i valgkampen,« siger Johannes Andersen.
»Den danske og europæiske kultur er på vej ind i en ny udvikling, der hedder opmærksomhedsøkonomi. Den går ud på, at politikere køber sig til opmærksomhed: ”Jeg har opmærksomhed til dig - den er lige her.” Men den er altså ikke gratis,« siger Johannes Andersen.