19-årig fænglet for røveri i hjem

Fire uger bag tremmer, lød kendelsen til en tidligere dømt 19-årig, der tirsdag tidligt morgen brød ind i et rækkehus i Tilst ved Århus.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Colourbox

Torsdag formiddag blev en 19-årig mand fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Århus sigtet for både røveri og trusler mod vidner. Han er tidligere dømt for vold og trusler mod vidner, og byretsdommer Marianne Svendsen sendte ham i dag fire uger i varetægtsfængsel.

Tirsdag kl. 05.00 var den 19-årige sammen med en veninde på indbrudstogt i Tilst ved Århus. Han udnyttede det, at mange for tiden sover med åbne døre og vinduer.

Tyven gik sammen med en kvinde gik ind gennem en åbenstående terrassedør og stjal beboernes tv. Men beboerne vågnede og protestere, men det var tyven ligeglad med. Han truede med, at beboerne ville dø hvis forholdet blev anmeldt til politiet. Dermed gjorde den 19-årige sig til røver.

Husets beboere noterede registreringsnummeret på mandens bil, meldte sagen til politiet, som onsdag kunne anholde både manden og medgerningskvinden, som er løsladt, fordi politiet vurderer, at hun kun havde en forholdsvis lille andel i røveriet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen