Hjemrejsen med DSB blev et mareridt

En ildevarslende hylen og slam! Togets døre smækker i. Vores fingre trykker på alt, der kan trykkes på omkring døren. Intet sker. Jeg overvejer nødbremsen, for nu kører IC3-toget, og der står vores kufferter tilbage.

Vi kigger målløse ud af vinduerne efter klapvogn og de to kufferter på perronen på Kastrup Station. Sure, kede af det og trætte efter flyveturen fra Island og nattens bryllup i Reykjavik går vi ind til børnene, der sidder intetanende på vores reserverede sæder i DSBs familiekupé. Sofie på to år græder, da vi højlydt vrisser over situationen og kyler tasker, rygsække og poser med taxfree mod sæderne. Det her skete bare ikke.

Få minutter forinden så alt ellers lovende ud. Efter en halv times ventetid ved bagagebåndet i lufthavnen nåede vi ned på togperronen otte minutter før vores bestilte afgang, kl. 21.40 fra Kastrup til Århus og havde god tid til, at finde frem til, hvor vogn 22, med vores allerede betalte pladser, ville holde.

Men da min kone får placeret vores to piger og nogle tasker ved vores sæder, mens jeg får moslet hovedparten af bagagen ind i toget, går det galt.

Inden jeg når at få bjerget paraplyklapvognen, en lille kuffert med børnenes legetøj og den store kuffert med habit, festkjoler og al konens tøj fra perronen, lukker dørene i.

Hvordan kan lokoføreren have overset bagagen og ikke mindst klapvognen? Normalt kaster han et blik ned langs siden af toget inden afgang. Det hele stod under en meter fra toget. Godt Sofie ikke stadigvæk sad i den.

Du forsinker toget
Jeg står af på næste station og kører tilbage efter bagagen. Da togets døre åbner igen, spurter jeg hen til lokoføreren. Beder ham ringe til Kastrup for at få sikret vores bagage. Henvendelsen huer ham ikke. Der er ingen form for anger over forløbet. Irriteret påpeger han, at jeg er ved at forsinke toget. Han lokker med, at hvis jeg skynder mig over på modsatte perron, kan jeg snart nå et tog tilbage til Kastrup. Konduktøren finder mobiltelefonen frem. Måske ringer han alligevel, tænker jeg på vej over broen til det næste spor.

Den svenske billetmand i toget på vej mod Malmö med stop i Kastrup siger, at han ikke kan stille det store op. Han kræver dog ikke at se nogen billet.

Spændingen stiger. Er perronen afspærret og Rulle-

Marie ved at skyde sig igennem til dukkerne og Peter Plys-puslespillet? Er kufferterne afleveret som hittegods, eller har tyveknægte allerede forsynet sig af tøjet?

Toget kører langsommere og langsommere. Bagagen bliver tydeligere. Det hele står på perronen præcis, hvor det blev forladt en halv times tid forinden.

Jeg kører også sort tilbage til København H, hvor jeg må have pungen op hos DSB's billetsalg. Ekspedienten er forbløffet over forløbet, men beklager, at hun desværre ikke kan udstede en gratis billet til Århus og beder mig sende en klage. Desuden lover hun at maile mig en beskrivelse af forløbet for at understøtte klagen. Men hendes efterfølgende melding er nedslående. Næste tog til Århus kører først kl. 00.30 - to timer senere.

Der går dog et tog med endestation i Fredericia kl. 22.30. Måske kan jeg få et lift herfra? Og selv om jeg kun har to minutter, køber jeg billet og styrter ned på perronen for at få oplyst, at toget netop er kørt af sted.

Svedig vender jeg tilbage og stiller igen bagagen foran billetkvinden, der for 30 kr. ekstra ombytter billetten, så den dur til den senere afgang mod Århus. Hun opfordrer til, at min kone får konduktøren til at skrive, at min DSB Orangebillet ikke er benyttet.

Flink ekspedient
Togdamen på toget godt på vej hen mod Fyn og Jylland, kan da godt skrive under, men tvivler på, at vi får noget ud af det.

Og i øvrigt er det ikke DSB, som er kørt fra vores bagage, men os, der ikke har taget vores bagage med, tilføjer hun.

Mens jeg får pulsen ned med en burger og cola på hovedbanegården, kommer den venlige DSB-ekspedient pludselig hen til mig. Hun har ledt efter mig, og som mulat er jeg forholdsvis nem at genkende. Mit udseende vender vi tilbage til. Ekspedienten vil glæde mig med, at hun har taget fejl: der går et tog til Århus kl. 23.30 - en time tidligere end hun fik fortalt.

Hvor kommer de fra?
20 minutter før afgang slæber jeg kufferter og klapvogn ind i toget. Stiler mod stillekupéen, som efter fire timers søvn natten forinden forhåbentlig kan give mig nogle timers søvn på turen.

»Hvor kommer alle de negere fra?«

Denne tørre bemærkning kommer fra den eneste anden passager i stillekupéen. En 50-55-årig dame, der sidder på et af de midterste sæder.

Kort og kontant fortæller jeg hende, at jeg ikke orker at diskutere. Jeg sætter bagagen mellem to sæder.

»Der er så mange af dem på banegården, og der er også fyldt med asiater,« fortsætter hun.

Okay. Er det et problem? Det synes damen tydeligvis og argumenterer med, at hun holder meget af den danske kultur.

Jeg fortæller hende om min baggrund - dansk mor og far fra Eritrea, født og opvokset i Danmark - og at jeg i øvrigt føler, at jeg bidrager til samfundet.

Efter en dyb indånding, sætter jeg mig ned, lukker øjnene og forsøger at samle tankerne. Min medpassager læser videre i sit dameblad om kronprinsesse Mary.

Ny krølle på turen
Jeg krydser fingre for, at mylderet af udmattede og fulde festivals-deltagere på Roskilde Station ikke har reserveret min plads.

Spekulationerne kører rundt i hovedet. Hvordan får min kone slæbt vores trætte børn og bagage ud af toget? Hvad med mandagens forestående arbejdsdag?

Ud for Skanderborg leverer DSB endnu ny krølle på turen. Stemmen i højtaleren beklager, at der er problemer med et sporskifte, men hun regner med snart at køre videre. Efter omkring 20 minutters forsinkelse kører toget videre og standser i Århus kl. 03.10.

DSB beklager

DSB Kundeservice svarede tirsdag den 15. juli på min klage over forløbet og krav om refundering af ekstra togbillet og taxiregning fra Århus H. til bopæl:

»Tak for din henvendelse af 10. juli. Vi beklager meget den uheldige oplevelse, som du, din kone og børn var udsat for. Vi kan oplyse, at vi har behandlet sagen internt i DSB. Vi refunderer hermed din taxaregning samt den billet, du måtte købe til det senere tog.«