Voldsom dødsbrand i Hørning

En voldsom brand i en villa i Hørning kostede sent lørdag et menneske livet.

Ifølge vagtlederen hos Østjyllands Politi er den dræbte husets 92-årige mandlige beboer.

Et norsk ægtepar, der var på besøg, var gået i seng, men blev vækket ved at kraftig røg trængte ind i det rum, hvor de overnattede. De reddede sig selv ud, den ene ved at bruge trappen, den anden sprang ud af vinduet.

De har forklaret politiet, at de forsøgte at komme ind i huset igen, men at den kraftige røg gjorde det umuligt.

Politiet formoder, at branden skyldes el-installationer, og at den muligvis er startet i en fryser i soveværelset, men der skal gennemføres tekniske undersøgelser, inden det kan siges med sikkerhed.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen