Pandekage når til Århus

Tirsdag den 5. februar er Pandekagedagen. I den forbindelse skal en pandekage i løbet af en uge løbes fra Skagen til København. I dag kl. 16 ankommer den til Storcenter Nord.

Artiklens øverste billede
Søren Diget, Rasmus Sørensen og Simon Thomsen med panden var de første til at løbe fra Skagen. Foto: Mick Anderson/Polfoto

En efterhånden smågammel pandekage ankommer til Århus i eftermiddag på sin rejse frem mod hovedstaden. Løbere har båret den fra Skagen siden i onsdags, da den blev bagt på Grenen, og siden har den været på vej ned gennem Jylland.

Forskellige løbere holder den på en pande foran sig hele vejen til København. Mange af løberne er fra løbeklubber, men alle kan være med – børn som voksne. De fleste løber omkring fem kilometer, før ”stafetten” gives videre, men også børn, der gerne vil løbe 300 meter, er tilmeldt.

Cecilie Wiingaard, produktchef for sponsoren Groupe SEB Danmark A/S, forventer, at pandekagen vil nå Århus i eftermiddag.

”Jeg har ikke hørt om ændringer i tidsplanen, så løberne og pandekagen skulle gerne nå Storcenter Nord i Århus omkring kl. 16,” fortæller hun.

Fra Århus vil stafetløbet fortsætte sydpå, og pandekagen vil være i Vejle kl. 23. Hvis alt går efter planen, vil pandekagen nå Rådhuspladsen i København om aftenen på selve Pandekagedagen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen