Uvist udfald af fagligt møde på Risskov

Det var her til morgen uvist, om plejere og sygeplejersker på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus nedlægger arbejdet efter faglige møder i protest mod personalenormeringerne.

Ledelsen har spillet ud med forslag om, at et sengeafsnit laves om til dagtilbud fra døgnbemanding, så der bliver flere hænder. Men den lokale formand for FOA, Kirsten Normann Andersen, siger til Ritzau, at hun ikke kan gennemskue, om det giver hænder nok til, at personalets krav til bemandingen opfyldes.

På forhånd har ledelse afvist to af de ansattes hovedkrav: At der ansættes mere personale, og at der sikres en fast bemanding af to mand på hospitalets retspsykiatriske afdeling.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen