Røveri mod kiosk

To mænd truede sig tirsdag aften til kassebeholdningen i en kiosk på Silkeborgvej i Århus.

Kl. 21.05 truede to mænd ekspedienten i en kiosk på Silkeborgvej 152 med en kniv. De fik udleveret kassebeholdningen og nogle klippekort til bussen, før de løb væk. Det oplyser vagthavende ved Østjyllands Politi.

Politiet har kun signalement af den ene af gerningsmændene. Han er 20-25 år, mellemøstligt udseende, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, har kort sort hår og var iført en lysebrun trøje muligvis af mærket Nike.

Politiet kan træffes på 87 31 14 48

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen