Latterlig Robocop Light

SE GODT på billedet nede i spalten. Det viser et færdselsskilt, som findes ved Ørbæk Kro på stien langs Mølleåen. Det er formentlig sat op af skovmyndighederne, for tilsvarende skilte er stillet op i andre dele af Jægersborg Statsskovdistrikt. For eksempel i Kongelunden og ved Dragør Sydstrand.

Umiddelbart forbyder skiltet færdsel på helt bestemte antikverede køretøjer - hvis Sammenslutningen af Danske Veteran-Knallert Entusiaster findes, har den en alvorlig sag om diskrimination at tage fat på.

Der kan nemlig kun være tale om en af de knallert-modeller, som havde deres storhedstid i midten af 1960'erne: den danske SCO eller den tyske NSU. Det fastslår engagerede kolleger, som blev ramt af akut nostalgi og diskussionslyst ved synet af knallertkonturen. Lygtehuset tyder på NSU, mens bagskærmen går mere i retning af SCO. Muligvis er det en kloning, så skovvæsenet ikke kan anklages for skjult markedsføring.

I så fald må det være et temmelig begrænset marked i dag. Men det kan jo også være epoken, der markedsføres. Måske sidder der en midaldrende embedsmand med terylene-bukser og Beatles-frisure i Skov- og Naturstyrelsen, som plejer sine våde minder/drømme om sommeren '66 ved at få banket knallertskilte op, hvor han kan komme til det (»Nej! Den sag er færdigbehandlet! Sæt nu bare det dusin skilte op. Vi vil ikke have knallerter på Amalienborg!«).

Forklaringen er nok nærmere, at skiltet har fået lov at blive stående fra en svunden tid. Knallertens pommes frites-duftende tidsalder, som fortsatte op gennem 1970'erne, da hele landet blev én stor ungdomsfilm. Puch, Gasolin', Tomos, Baron-skjorter, Yamaha.

KNALLERTENS TID er for længst forbi. Troede jeg. I 80'erne og frem til midten af 90'erne overlevede kun Puch Maxi og diverse efterligninger i gadebilledet. Og kun som transportmiddel for en helt bestemt mandetype - udpræget single - der kartede rundt med Gud ved hvad i en mejerikasse.

Med knæene strittende ud til siden over de halvflade dæk var disse mænd - som muligvis er ofre for mine fordomme - symbolet på, at knallerten var ved at uddø.

Alle andre var vokset fra den. De, der havde haft en Puch engang, fik Citroën eller en god cykel. Og de nye unge fik mountainbikes. Strømningerne rimede ganske enkelt ikke på knallert - den var utjekket. Det ville se dumt ud, når man skulle parkere den foran motionscentret eller cafeen (»Øønn Øønn ... Hej, skat, hvor er jeg glad for at se dig ... kys, kys ... Øønn Øønn ... jeg skal lige stille dyret ... Øøønnnn ... Sådan ... var det Grand eller Dagmar?«)

MEN KNALLERTEN kom igen. I den hæslige 45-udgave.

Jeg ved ikke, hvad den ligner! Eller det gør jeg lige præcis: en forvokset food-processor med hjul under. Og så lige en metallic-farvet røreskål over hovedet på fjolset på sædet.

Ja, hvem pokker er det, der køber dem? Det er umuligt at fremsætte hovne socialklasse-forestillinger om Moulinex-racerne - de trykkes i den grad sammen og går i ét med deres omvendte påhængsmotorer, at de kan være hvem som helst.

Og knallerterne er selv så anonyme, at der aldrig vil opstå ømme, indfølte diskussioner om lygtehuse, kædekasser og bagskærme.

Men uanset hvem der kører rundt på dem, er de latterlige røremaskiner en skændsel.

Tænk, hvordan hele byen er til grin, når turister og andre kommer hertil. Ikke fordi jeg mener, at vi partout skal lefle for dem udefra. Men det er da frygtelig pinligt, at 45-knallerterne skal være en slags fællesnævner for os. Andre steder kan folk da finde ud af at køre på Vespa. Men vi får lov at fremstå som en slags Hobbit-folk uden stil.

OG SÅ er de farlige. Det er lovbestemt, at de skal køre på vejbanen. Men det er farligt for dem selv, så de kører på cykelstien. Og det er livsfarligt for os andre.

De har en helt anden monoton kadence, som gør, at de fuldkommen mangler føling med cyklisterne. Den idiot af en Robocop Light, der i forrige uge mosede op over Knippelsbro og strejfede en piges cykelstyr, ænsede i hvert fald ikke, at hun blev slynget ind mod kantstenen og væltede.

Lad os nu bare blive enige om, at knallerten hørte en anden tid til. Og lad os få de latterlige røremaskiner forbudt.

joakim.jakobsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.