Kort om Høje-Taastrup

Høje-Taastrup har 11.345 børn og unge fra 0- 18 år.

Institutionspladser

En vuggestueplads i Høje-Taastrup koster 1687 kr., en børnehaveplads 1273 kr., en dagplejeplads 1687 kr. (mulighed for deltidsdagpleje) en SFO-plads 832 kr.

Høje-Taastrup har 14 fritids- og ungdomsklubber for de 10-18-årige. Alle børn og unge har ret til en plads i klub. Klubberne har åbent i børnenes ferier. Fritidsklubben koster 402 kr. pr. måned og ungdomsklubben 76 kr. pr. måned.

Høje-Taastrup har reel pladsgaranti til daginsitutionsplads for børn mellem 0 og 18 år. Børnene er sikret en plads i deres eget distrikt senest tre måneder efter, at forældrene har meldt det ind.

I foråret oprettes der buffer-institutioner i tilknytning til de børnehaver, som har for mange børn indskrevet. Det betyder, at de ældste børn flyttes over i spejderhytter og lignende, som drives i tilknytning til de eksisterende institutioner. For eksempel i Flinteby i Fløng, hvor udflytningen ifølge pædagogerne er populær blandt børnene, der ser det som et tegn på, at de er blevet "store" og ser frem til 1. marts på samme måde, som når de skal i børnehaveklasse.

Åbningstider

Daginstitutionerne har generelt åbent mellem kl. 6.30 og 17.00, men i hvert distrikt er der tre institutioner med forlænget åbningstid enten om morgenen elller om eftermiddagen. Desuden er der mulighed for at søge den private institution Mini-giro, hvis man har behov for pasning uden for almindelig åbningstid.

Institutionerne holder lukket mellem jul og nytår, grundlovsdag samt fredagen efter Kr. Himmelfart. Dog er der mulighed for pasning til de børn, der ikke har anden pasning

Daginstitutionerne har udbredt økonomisk selvstyre. Som udgangspunkt er normeringen 60 procent pædagoger og 40 procent medhjælpere, men det er op til forældrebestyrelse og ledelse i institutionerne at fastsætte den præcise fordeling. Der kan overføres penge fra et budgetår til et andet.

Børnene får mad i institutionerne (så vidt muligt økologisk) indtil de bliver 3 år.

61,3 procent af de 0-2 årige og 91,9 procent af de 3-5 årige bliver passet i et kommunalt tilbud.

Tilskud til forældreorlov

Høje-Taastrup Kommune giver 2000 kr./mdr. i tilskud til forældre på forældreorlov. Det har 135 i øjeblikket sagt ja tak til.

Høje-Taastrup giver ikke tilskud til frit-vaglsordning, hvor forældre selv ansætter børnepasser.

Høje-Taastrup er delt op i fire distrikter, "buer". I hvert distrikt ligger der et familiecenter. Det seneste distrikt er oprettet i tilknytning til den nye "by", Torstorp. Familiecentrene varetager rådgivning og støtte til børn, unge og deres familier. Der er åben rådgivning, hvor der ikke skrives journaler. Der er psykologer, sundhedsplejersker og socialrådgivere, som sørger for den samlede støtte for familierne inden for det pædagogiske-psykologiske, det sociale og det sundhedsmæssige område. Det betyder, at børn, unge og deres forældre kun behøver at henvende sig et sted, hvis de behøver hjælp.

Kommunen har sommerkolonier til 250 børn børn med særligt behov.

På rådhuset i Høje-Taastrup har man samlet hele børne- og ungdomsområdet under samme forvaltning. Børne- og kulturforvaltningen er uden sammenligning den forvaltning, der administrerer det største budget, da 55 procent af skatteydernes penge lægges her. Her forvaltes alt lige fra idrætshaller, tandpleje, skoler, institutioner, teatre og kontanthjælp til døgnanbringelse af børn og unge. Budgettet for 1999 var på ca. 900 mio. kroner.

13 forskellige skoler

Der er 13 folkeskoler i Høje-Taastrup med i alt 5200 elever. Der er i gennemsnit 19,6 elever i hver klasse. I de nye børnehaveklasser er der i gennemsnit 22 elever i hver. Er der mere end 22 elever i en børnehaveklasse, kører man med to-lærersystem.

Samtlige skoler fokuserer på en forbedret læseindsats. Alle dansklærere i 1.-2.- og 3. klasse har været på kursus i læseindlæring.

Der er 2 ungdomsskoler - den ene med heldagsundervisning.

Høje-Taastrup har bevilget 4 mio. kr. til et integrationsprojekt for at få flere to-sprogede børn i børnehave. Andelen af de to-sprogede børn, som kommer i børnehave, er på tre år steget fra 63 til 83 procent.

Alle skoler i Høje-Taastrup har Internet. I år når man målet med en computer for hver syvende elev - og der er ingen forældede imellem. Til sommerferien vil samtlige lærere have været på IT-kursus. I år er der afsat 2000 Ø-timer til formålet.

Ca. hvert fjerde barn i Høje-Taastrup er to-sproget.

Fritidstilbud

Det kan børn og unge gå til i fritiden: amatørteater, atletik, badminton, basketball, billard, bordtennis, boksning, brydning, bueskydning, boccia, cykling, fodbold, gang, golf, gymanstik, hundetræning, håndbold, jiu-jitsu, judo, kampsport, karate, mountainbike, petanque, ridning, skydning, svømning, taekwondo, tennis, unihockey, volleyball, spejder, børnefilmklub, folkedans, frimærkeklub, lystfiskeri, rollespil, skak. Fritids- og kulturafdelingen har udgivet en samlet oversigt med adresser og telefonnumre på de forskellige foreninger.

Kommunen har ansat en naturvejleder, hvis formål er at give børnene en basal viden om naturen og miljøet. Naturvejlederen benyttes af mere end 80 procent af institutionerne.

Der er både musikskole og billedskole i Høje-Taastrup. Musikskolen bruger skolernes musiklokaler og har plads til 719 elever, mens der er 68 pladser i billedskolen, der startede for tre år siden som et forsøg. Der er planer om at udvide antallet af pladser på grund af stor søgning.

Biblioteker

Der er otte biblioteker i Høje-Taastrup. De syv filialer er bl.a. et forsøg på at gøre det lettere for børn at bruge bibliotkerne. I år får bibliotekerne 168.000 kr. (næsten 15 kr. pr. barn) til kulturelle arrangementer. Sidste år var der 29 teaterforestillinger, 160 filmforevisninger og 65 andre kulturelle arrangementer for børn på bibliotekerne.

Drama har en høj prioritet i kommunens børnekulturliv. Taastrup Teater er et debatteater med familie- og ungdomsrelateret profil. Der findes flere amatør-børne-ungeteatergrupper, og hvert andet år afholder kommunen en international dukketeater/maske festival. Der arbejdes lokalt for at få en dramaskole i gang.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.