Et liv med ord

»Det er så dejligt solskinsvejr. Så ved jeg, sommeren er nær. Endnu er der da is og sne på søerne, en tid, det varer, før vi hører frøerne. Men først når stæren kommer, og den bebuder vår, så går det rask mod sommer, og herligt vejr vi får.«

Sådan lød Claus Lembourns første forsøg udi i skrivningens kunst. Otte år gammel og med spirende drømme om at nå ligeså langt som sin berømte storebror, forfatteren Hans Jørgen Lembourn.

»Han var 11 år ældre end jeg, og jeg så vældig op til ham. Men det var svært at konkurrere med ham. Han var meget selvsikker og kunne hverken imponeres eller overbevises,« fortæller Claus Lembourn.

Selv om konkurrencen med broren var ulige og i første omgang kostede en del blod, sved og tårer - er det alligevel blevet til et langt og succesfuldt liv med det trykte ord og kommunikation. Mange veje skulle dog betrædes, inden arbejdet med pennen gav afkast.

»Jeg var messedreng i handelsflåden og svinefod-ringselev i landbruget. Senere forsøgte jeg mig med juraen, inden jeg blev hjemmegående husfar og forfatter,« fortæller Claus Lembourn, imens han skænker kaffen fra Bodumkanden i sin eksklusive Nyhavn-lejlighed, med møbler i eget design og Mercedes Benz-cyklen stående i hjørnet.

I reklamens verden

En ven af Claus Lembourn mente, det var på tide at skifte husfar- og forfattertilværelsen ud med "det virkelige liv". Og Claus Lembourn blev nu elev for anden gang i sit liv i en alder af 35 år.

»Jeg kom i mesterlære hos Thomas Bergsøe Reklamebureau. Et kolossalt godt sted - og meget anderledes end forfatterlivet,« siger Claus Lembourn.

En indre reklameild blev hurtigt tændt hos den tidligere forfatterspire. Nok til, at han turde tage springet fra ansat til selvstændig sammen med AD'eren Dorte Zangenberg.

»Vi startede et reklamebureau med adresse på Strøget og kaldte det "Zangenberg og Lembourn". Det var selvfølgelig hårdt at bygge det op fra starten. Vi arbejdede døgnet rundt - men det var fantastisk spændende,« fortæller han.

Ti år og masser af reklamepriser senere fusionerede Zangenberg og Lembourn med et stort internationalt reklamebureau.

»Dét fortrød jeg. Det duede ikke - Z&L skiftede helt karakter. Derfor startede vi endnu en gang forfra med et nyt bureau,« siger Claus Lembourn.

Sidste efterår sagde han endeligt farvel til den nye udgave af Zangenberg og Lembourn, blot med flere ejere og navneskift.

I dag er Claus Lembourn vendt tilbage til sit udgangspunkt som forfatter. Agentbøgerne er dog skiftet ud med en bog om kommunikation. For årene i reklamebranchen har betydet, at kommunikation nærmest er blevet et slags hjertebarn for Claus Lembourn. Og et emne, som han har mange meninger om:

»I dag glemmer mange, at hovedpersonen i for eksempel reklame er modtageren. Afsenderen tror, at det er ham, som bestemmer budskabet. Men det er i virkeligheden modtageren, som i sit eget hoved formulerer det endelige budskab. Mange dårlige reklamer kan undgås, hvis afsenderen gider bruge lidt tid på, hvad der gemmer sig i folkedybet,« mener Claus Lembourn.

Humanitære opgaver

Selv om skosålerne er blevet slidt tynde i reklamens verden, har Claus Lembourns virke strittet i mange andre retninger. I 20 år har han været bestyrelsesmedlem i Børnefonden og har været på utallige rejser i især Afrika for organisationen.

»Jeg har været i masser af afrikanske landsbyer. Og det har været meget spændende. Men det har bestemt ikke været nogle turistture - der er langt fra de flotte fotobøger og de kønne billeder på TV,« siger Claus Lembourn.

De mange rejser har især budt på et indgående kendskab til de afrikanske kvinders levevilkår, som adskiller sig væsentligt fra deres vestlige medsøstres liv.

»De afrikanske kvinder står op ved solopgang, tænder bål, laver mad og går i marken - som sagtens kan ligge flere kilometer væk. Og på hjemvejen må de ofte gå endnu flere kilometer for at finde det fornødne brænde. Altsammen skal nås inden klokken 18, for der går solen ned i Afrika. Og de fleste steder har de ikke petroleumslamper. Men arbejdet er ikke omme for kvinderne. For de skal også sørge for børnene, de gamle og tale med de andre kvinder. I virkeligheden er det kvinderne, der styrer det sociale liv i landsbyen, selv om mændene tror noget andet,« fortæller Claus Lembourn.

En af Claus Lembourns mærkesager har derfor været at inddrage kvinderne i det hjælpearbejde, som Børnefonden udfører i blandt andet Afrika.

»Ganske langsomt fik vi gennemført, at hver af de forældrekomiteer, som er tilknyttet Børnefondens forskellige centre, skal bestå af flest mulige kvinder. Det bliver faktisk en demokratiseringsproces, hvor kvinderne lærer at styre et budget, holde møder, ræsonnerer og argumenterer, selv om mændene ikke er så vilde med det,« fortæller han.

Kontrasten mellem humanitært hjælpearbejde og reklamens verden kan synes stor. Men for Claus Lembourn udspringer det af en naturlig lyst til at prøve livets mange facetter af.

»Vores vurderingsgrundlag er meget smalt - hvor mange kender måske til landmænds, fiskeres eller indvandreres liv? Vi må stræbe efter at have kontakt med så mange forskellige mennesker som muligt,« mener Claus Lembourn, der også har arbejdet med et indvandrercenter på Nørrebro.

Tvilling på gløder

Hans lyst til at bevæge sig i mange forskellige sammenhænge bliver også forklaret ud fra en mere spirituel tolkning, hvor det handler om planeternes placering i forhold til fødselstidspunktet:

»Jeg er tvilling. Og de kan sammenlignes med en skræppende abe, der uafbrudt hopper fra gren til gren. De kommer langt omkring og keder sig aldrig.«

Det spirituelle har også givet sig udslag i at gå på gløder og grænseoverskridende handlinger som faldskærmsudspringer.

»Der kommer lidt peber på de blodløse dage - andet er det ikke,« siger Claus Lembourn, der samtidig fornægter enhver form for gudetro.

»Guder er et psykologisk fænomen. Vi starter og slutter ved os selv, hvor vores opgave er at opføre os ordentligt i fællesskab med andre. Og det kan sagtens lade sig gøre uden metafysik,« mener han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.