Ildsjæle må stå fast

4/6 SER JEG, at ældrerådmand Torben Brandi nu retter et skarpt angreb mod embedslæge Kate Runge i forbindelse med hendes kritik af forholdene på plejehjemmet Møllegården. Hun skal efter Torben Brandis udsagn have »fremført kritikpunkter, der ikke er belæg for - og uden hold i virkeligheden.«

Og hvor har Torben Brandi så belæg for sine udtalelser fra? Jo, han har sat flere topembedsmænd (bl. fl.jurister) i Århus Kommunes ældreforvaltning til at gennemgå rapporten, og de »afmonterer væsentlige kritikpunkter i Embedslægeinstitutionen rapport.«

Hvis det er anerkendt praksis, at ældreforvaltningen kan "kontrollere" og på det nærmeste afvise kritik fra en uvildig instans som Embedslægeinstitutionen og ovenikøbet så tvivl om embedslægens troværdighed, så mener jeg, der må kigges meget kritisk på forvaltningsloven!

Jurist Jørn Nielsen fra ældremagistraten skriver i et notat til byrådet: »at der i formel juridisk forstand mangler klar dokumentation for de fleste af de fremførte kritikpunkter i embedslægens redegørelse.« For det første savner jeg nærmere beskrivelse af "klar dokumentation", og for det andet handler den her sag ikke om formel jura! Det handler om, hvorvidt de svageste ældre får en god, omsorgsfuld pleje på kommunens plejehjem.

Det betvivler jeg, de gør på et sted, hvor der er »alvorligt rod med de gamles medicin,« og hvor en ansat udtaler, at nu er »svinene fodret af«. Det er ikke isolerede fænomener, man sådan lige retter, og så er alt i orden! Nej, de to fænomener er udtryk for et betændt menneskesyn, som afslører en dyb mangel på respekt for brugerne.

Det vil kræve mange ressourcer og stor dygtighedskompetance at få løst så store og dybe problemer.

Svag ledelse

Kate Runge har endnu en gang på ansvarligste og tillidvækkende vis udført sit job,og nu venter vi borgere på, at du, Torben Brandi, og dine embedsmænd tager jeres ansvar alvorligt og hjælper Møllegårdens personale og brugere på fode igen. Når det kan gå så galt i plejen, mener jeg, det bl.a. skyldes 10-15 års devaluering, teknokratisering og svag ledelse, som mest solidarisere sig opadtil. Det kan medføre, at ansatte ikke bliver hørt/respekteret og til sidst brænder ud.

Jeg oplever hele artiklen som et meget gennemskueligt forsøg på endnu en gang at knægte ytringsfriheden og få dysset kritikken på ældreområdet ned. Jeg vil i stedet opfordre til lydhørhed og dialog i forhold til kritikken.

Heldigvis fandt jeg andet sted i avisen Johanne Marvarts fine indlæg om "den syge plejekultur". Hun slutter af med at spørge om, hvornår vi igen får ægte ytringsfrihed. Mit bud er, at vi ikke får den, men at vi selv skal tage den. Og som det ser ud lige nu, sikres ildsjælene ikke reel ytringsfrihed - men ildsjælene skal stå sammen, bakke hinanden op og dermed selv sikre den.

Jeg vil slutte af med et citat af nu afdøde jur. Knud Aage Frøbert, tidl. afdelingsforstander på Journalisthøjskolen. Han granskede næsten hele sit liv i samspillet mellem pressen og den offentlige sektor. Herunder de offentlige ansattes pligter og rettigheder. Citatet er fra et temanummer fra 1994 om ytringsfrihed med titlen "Tavshedens pris" i Århus Amts medarbejderavis "På tværs":

»Du har ret til at sige din mening. Den dyne, der ofte lægges over offentligt ansattes ytringsfrihed, er en total misforståelse i et demokratisk samfund. Og de mundkurve, vi ser rundt omkring, er på kant med grundloven. Den offentlige sektor tolker tavshedspligten og loyalitetsbegrebet alt, alt for vidt.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen