LEDER: Fantasterne

ÅRHUS OG RESTEN AF LANDET fik på grundlovsdag et nyt politisk parti. Hvilket i denne sammenhæng ikke nødvendigvis vil berige folkestyret.

Souhail Ibrahim, der for kort tid siden klogeligt opgav at danne et særligt indvandrerparti, har slået pjalterne sammen med den ekstreme gruppering omkring stridsskriftet Faklen. De har sammen dannet Minoritetspartiet.

Umiddelbart har Souhail Ibrahim fundet en praktisk vej ind i det politiske liv, idet danskerne bag Faklen sidder på et brugeligt apparat; omvendt har fakkelbæreren Rune Engelbreth Larsen fundet sig en sag, der kan give ham en bredere platform for Faklens mål: at provokere og udfordre de realpolitikere, som må (for)handle sig frem til resultaterne.

Minoritetspartiets målsætning kan for nogle lyde besnærende: Frihed til forskellighed, meningsfyldt arbejde til alle, borgerløn i stedet for fattigdom, nedsættelse af arbejdstiden, afskaffelse af omsorgssvigt og af umyndiggørelse af ældre og svage, bolig til alle, bedre hospitalsvæsen, ingen ventelister, flere ansatte i børneinstitutionerne, afskaffelse af politisk registrering. Og meget mere.

Minoritetspartiet vil afskaffe folkekirkens privilegier, skære ned på forsvaret, gå imod EU-kratiseringen, tage mere hensyn til miljøet og afskaffe isolationsfængsel.

Der er meget, mange kan falde for.

Men det hele skal også betales, og det skal gøres ved at »lade de rige berige de fattige«, partiet vil fjerne fradrag, forhøje trækprocenterne og hindre skattetænkning.

Spørgsmålet er så, om det vil gavne indvandrerne og andre minoriteter, hvis de for at få det bedre og komme i dialog med det danske samfund vælger at tale det sprog, folkene bag Faklen hidtil har benyttet.

Det var dem, der lancerede tanken om en "stormoske" i Århus, som anviste, hvordan indvandrerne kan bevæbne sig før et muligt opgør med fjendtlige danskere, som lavede en kvindepolitisk happening i Københavns Domkirke til fordel for de prostituerede, som gik imod rockerloven, og som er imod maskeforbud ved demonstrationer af hensyn til friheden.

Nok kan de gamle partier virke selvtilstrækkelige, hvis man føler sig ude i kulden, men der er alligevel i dem mange flere reelle muligheder for de indvandrere, der vil ind i varmen, end der er i det forførende skær fra blålyset Faklen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen