Børnene bliver de sikre tabere

FORSLAGET OM to ethalvt-årige i børnehave er nu igen på bordet. Som det er fremgået af pressen, er der nu åbnet for en model, hvor alle to et halvt-årige rykker op i børnehave, medmindre forældrene modsætter sig det. Vi tager den lige igen: Alle to et halvt-årige rykker automatisk op i børnehave, altså reelt en nedsættelse af børnehavealderen til to et halvt år.

Oprindeligt var forslaget et valgfrit tilbud til de forældre, hvis to et halvt-årige var modne, renlige og måske savnede udfordringer - og så kunne forældrene jo også spare penge, idet en børnehaveplads er billigere.

Allerede dengang påpegede Forældrenævnet, at det måske i virkeligheden handlede mere om, at man fra kommunal side gerne ville spare penge, og vuggestuepladserne er som bekendt dyre, så jo mindre tid børnene opholder sig her, jo billigere.

Den magiske grænse

Nu kan jeg personligt kun bifalde, at man ser mere på det enkelte barns behov, når der tales om overgang til børnehave.

Min påstand er dog, at skal der laves noget om, så skal det nærmere være til den anden side, f.eks. en overgangsalder på tre - tre et halvt år.

Hvem siger, at tre år lige skal være den magiske grænse? Det er et tidsrum i barnets liv, som er utrolig komplekst, og hvor mange fundamentale færdigheder skal udvikles. Netop derfor er det uhyre vigtigt at træde varsomt.

For mange små

Idéen med at sænke aldersgrænsen ved børnehavestart er ikke ny.

I Odense Kommune forsøgte man sig i 1991 med en overgangsalder på to et halvt år, og her var konklusionen efter nogle år, at der ikke var nogle positive effekter ved ændringen, så man måtte ganske enkelt lave det om igen.

Det springende punkt var alderssammensætningen:

I både vuggestue og børnehave blev børnenes aldersfordeling sådan, at der var for mange små børn, dvs. for mange, som krævede ekstra opmærksomhed. Kampen om opmærksomheden blev således større, og børnene udviklede derfor en tendens til mere gråd og »klæben«, de større børn blev »pjevsede«, jaloux og aggressive.

Det betød også, at aktiviteterne ændredes, idet der ikke kunne afsættes voksenressourcer til f.eks. udflugter eller lignende - de større børn måtte overvejende lære at klare sig selv.

Dårligere forhold

Dertil kom en række tilbageskridt i udviklingsbetingelser for vuggestuebørnene - de savnede ganske enkelt kontakten med og muligheden for at lære noget af de større børn.

Derudover gav det personalet generelt forringede arbejdsforhold, og mod forventning var der ikke blot startproblemer: Det var heller ikke på længere sigt muligt at afbøde problemerne gennem strukturændringer.

Man kan så selvfølgelig ansætte flere voksne, men hvad er så pointen?

Økonomisk aspekt

Jeg synes, det er skræmmende, at man på baggrund af de erfaringer, som jeg her har skitseret, alligevel overvejer det samme i Århus Kommune.

Og jeg synes, det er for dårligt, at man prøver på at gøre idéen spiselig ved at appellere til forældrenes pengepung.

Dette er og bliver et forsøg på at spare penge, forklædt som »service«, en ulv i fåreklæder.

Jeg synes ikke, det er eksperimentet værd - det bliver vores børn, som taber!

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen