Génterapi virker kun på få kræft- sygdomme

Rigshospitalets kommende forsøg med génterapi mod kræft i æggestokke afviger fra det omstridte forsøg i Århus på en række praktiske punkter.

Alligevel er princippet mere eller mindre det samme som det forsøg, der kørte af sporet på Århus Kommunehospital.

Ifølge Svend Aage Engelholm, klinikchef for Rigshospitalets Finsen-center, retter behandlingen - ligesom ved en del af Århus-projektet - sig mod genet p53, der normalt reparerer arvemassen i celler.

I kræftceller er dette gén gået tabt, men når man udsætter cellerne for en influenzavirus, der har fået tilført genet, kan man måske genoprette reparationen af kræftcellerne, idet virus trænger ind i cellerne.

Det indsprøjtede virus må ikke kunne formere sig, og det var et af problemerne i Århus, hvor virus tilsyneladende var i stand til at dele sig.

Direkte i bughulen

På Rigshospitalet vil man ikke indsprøjte virus i blodbaner som i Århus, men direkte i bughulen. Derved kan det trænge ind i flere celler.

»Kroppens immunsystem slår meget hurtigt virus ned i blodet. Det går langsommere i bughulen. Desuden vil vi kun prøve det på patienter, der har fået bortopereret ret store svulster, hvor man kan frygte et tilbagefald, fordi der sidder enkelte kræftceller tilbage. Det handler også kun om en helt bestemt type kræft i æggestokkene,« siger Svend Aage Engelholm, der mener, at genterapi kun kan anvendes på et meget lille antal kræftsygdomme.

Rigshospitalet vil normalt få kontakt til femten mulige patienter i løbet af det halvandet år, som forsøget skal køre i. Og ud af de femten patienter skal halvdelen i en kontrolgruppe, der ikke får génterapi.

Forsøget gennemføres i samarbejde med Rigshospitalets infektionsmedicinske afdeling, selv om man i USA, der normalt er kendt for en meget restriktiv holdning til sikkerhed omkring forsøg, indsprøjter virus i patienter, der derefter sendes hjem.

»Vi lægger patienterne på stuer, hvor man er vant til at behandle smitsomme sygdomme. Desuden sikrer vi os, at patienterne ikke har influenza i forvejen, for der er en teoretisk risiko for, at det génmodificerede virus kan dele sig, hvis det udsættes for en rigtig virus,« siger Svend Aage Engelholm.

Alle patienter med den særlige type ovariecancer vil ud over operation få traditionel kemoterapi. Efter to et halvt år vil halvdelen af patienterne normalt have fået et tilbagefald med den traditionelle behandling. Allerede da vil man få et fingerpeg om, hvorvidt génterapien hjælper patienterne.

thomas.bjerg@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen